Henrik Frandsen var på sønderjysk hjemmebane torsdag aften i Aabenraa. Her taler han med Jens Peter Rønholt efter mødet.

Merrild og Frandsen uenig med aflysende landmænd

Det nytter ikke noget at aflyse møder, sagde Martin Merrild og Henrik Frandsen.

mb  25.10.12 | 22:11

LandboSyd-formand Mogens Dall begyndte den lange torsdag aftens medlems- og formandsdebatmøde i Aabenraa med at argumentere for, hvorfor det kan være en god idé at droppe et møde med fødevareminister Mette Gjerskov, sådan som det skete for nogle uger siden.

Men Mogens Dall fik ikke opbakning fra L&F-formandskandidaterne Henrik Frandsen og Martin Merrild, da de kommenterede den linje.

- Det er ikke en god idé at melde afbud til møder. Jeg kan godt forstå, at I er frustreret, og at Mette Gjerskov har provokeret, men vi skal holde dialogen, sagde Henrik Frandsen.

Martin Merrild var enig.

- Det var ikke helt smart, det I gjorde. Hvis man vil opnå noget, skal man snakke med folk. Hvis man rejser sig fra bordet, kommer en anden og tager pladsen, sagde Martin Merrild.

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.