LandboSyd har sendt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) en række kritiske spørgsmål på baggrund af hendes politiske valg om at undtage økologiske landmænd fra gødningsforbuddet i paragraf 3 områder

- Godt 200 deltagere i LandboSyds generalforsamling tirsdag 3. marts på Gråsten Landbrugsskole har debatteret det faktum, at gødningsforbuddet i paragraf 3 områderne kun gælder for konventionelle landmænd, og at økologiske landmænd fortsat må gøde ? også med konventionel gylle - i paragraf 3 områderne. LandboSyds medlemmer stiller sig helt uforstående over for denne forskelsbehandling, hedder det blandt andet i henvendelsen til ministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke faglighed

Der henvises videre til, at forbuddet mod gødskning og sprøjtning i forvejen ?intet har med faglighed at gøre?:

- Det er udansk og særdeles urimeligt at forskelsbehandle borgerne på den måde.

Du har i et svar til Folketingets Miljøudvalg forklaret, at undtagelsen skyldes regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal frem til 2020, og at den ikke er begrundet i naturfaglige hensyn. Vi har I den forbindelse nogle spørgsmål, vi gerne vil stille dig, og som vi håber, du vil svare på:

Spørgsmålene

- Hvad betyder det for § 3 markerne at blive gødet af økologer frem for at konventionelle landmænd?

- Formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, frabeder sig forskelsbehandling. Hvorfor gennemføres den alligevel?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Er der andre områder, hvor regeringen planlægger undtagelser for økologer. Bliver økologer eksempelvis undtaget fra at anlægge randzoner eller undtaget fra at leve op til andre ufaglige og ulogiske miljøkrav?

- Landbrugets videncenter i Skejby, Seges, har regnet ud, at loven koster landbruget 1,8 mia. kr. og betyder, at handelsprisen for paragraf 3 jord falder med omkring 40.000 kr. pr. hektar. Er du enig i disse tal?