På vej ind mod Stege krydser man Storebro. På venstre side er Stege Bugt og på højre side er Stege Nor, som områdets landmænd ironisk har opkaldt "Det Døde Hav" med reference til de målinger, der er blevet fortaget i Noret, hvor landets Miljøstyrelse har pålagt en kraftig reduktion i kvælstofudledningen, der skal sikre, at Noret kommer i en økologisk god tilstand, som et af målene hedder i vandområdeplanen.
I vandplanerne frem mod 2021 er der et reduktionskrav for Stege Nor fra 26 tons til 6,7 tons kvælstof. Det vil sige en total braklægning for områdets landmænd, hvis man skal kunne lave op til de krav.
Foreningssekretær i Dansk Landbrug Sydhavsøerne Jens Kahr har fulgt sagen om Stege Nor, og han skitserer den således.
- Vi skal reducere med 19 tons kvælstof frem mod 2021. For at kunne leve op til det, er det braklægning. Der vil ikke kunne være landbrug, hvis det skal reduceres så kraftigt, siger Jens Kahr.
Gamle målinger
Han fortæller, at det er målinger af klorofyl fra 2011, 2012 og 2013, der danner grundlag for reduktionskravet, og navnlig målingen af klorofyl fra 2011 har fået områdets landmænd op i det røde felt. Målingen var nemlig markant højere end de andre år, og da miljøstyrelsen tager et gennemsnit af de tre år, bliver det samlede tal også højere end ellers. Og ingen kan forklare, hvorfor tallet er så højt netop i 2011.
De målinger, vi ser fra 2012 og frem til i dag, er meget tæt på det, som er målsætningen.
- Når man regner gennemsnit på de tre år ,2011-2013, får man højt gennemsnit. Det er udgangspunktet for Stege Nors indsats. Det betyder reduktion på 122 procent, og det er jo ikke muligt, men så får området rabat, så man ender på 72 procent. Det har vi arbejdet på rigtigheden af. Vi vil gerne vide, om det er landbruget, det kommer fra, siger Jens Kahr.
Da vandplanerne blev lagt frem, samledes områdets lodsejere til et møde. Her var der enighed om at forsøge at udfordre myndigheder på målinger og dermed kravet. Inviteret til mødet var også Miljøstyrelsen, en faglig konsulent fra Seges, samt en repræsentant fra Århus Universitet, der er den institution, som laver beregningerne.
Landmænd vil hjælpe til
To af landmændene i området, som har været meget aktive i sagen, er 58-årige Finn Jørgensen og 67-årige Uffe Winther Nielsen. De driver henholdsvis kvæg- og planteavlsbedrift og udleder begge til Stege Nor. Begge deltog også i mødet med Miljøstyrelsen. De to landmænd har blandt andet arbejdet for at måtte sætte en målestation op, da de vil være sikre på rigtigheden af de prøver, som danner grundlag for kvælstofreduktionen.
- Styrelsen var enig i, at vi skulle have målt mere og analysere mere på drænvandet. Vi skulle selv sætte ekstra målestation op og selv afholde udgiften til denne, cirka 150.000 kroner. Miljøstyrelsen skulle så tage prøver hver 14. dag. Vi har gjort brug af udfordringsretten, fordi vi ville lave vores egen målinger, siger Finn Jørgensen, mens Uffe Winther tilføjer.
- Alle de målinger, Miljøstyrelsen laver, ved vi ikke, om er rigtige. Men vores målinger skal være 200 procent nøjagtige. Vi har endnu ikke kunnet få besked på, hvordan vi skal lave de målinger, siger han.
Generelt har hele sagen omkring Stege Nor undret de to landmænd.
- Vi er forundrede over, at Noret er i en så dårlig tilstand. Og hvis det er det, så vil vi gøre alt for at ændre det nu, og ikke vente til 2027. Der sker intet for at forbedre det. Vi mener, at det er fem minutter i halv tolv. De har målt det til et problem uden at gøre noget ved det, siger Uffe Winther.
Tavse myndigheder
Reduktionskravene får betydning for områdets landmænd, men det er i lige så høj grad usikkerheden omkring, hvad der ske med Noret, som er en kilde til frustration.
- Vi må drive det landbrug, vi har. Det tager måske 50 år, før der kommer en afklaring. Vi kan ikke sætte vores liv på pause. Vi kommer ikke til at bygge ny animalsk produktion op, for man sætter ikke penge i mursten med sådan en trussel hængende over hovedet, siger Finn Jørgensen, mens Jens Kahr tilføjer.
- Alt er sat på hold. Landmændene er stavnsbundet. De kan godt sælge, men det er til en lavere pris. Det er klorofyl-tallet fra 2011, som giver problemet for landmændene, siger han.
Områdets landmænd føler, at der er blevet gjort for lidt fra myndighedernes side, og de savner, at myndighederne lytter til dem, og det skal der ændres på.
- Vi har haft besøg af Miljøstyrelsen, vi har forelagt tidligere Miljøminister Esben Lunde Larsen problemstillingen, men intet sker der.
- Hvis vi skal være en medspiller, så skal modparten på banen. Så det hele skal være på et reelt og sagligt grundlag. Og vi har virkeligt svært ved at forstå, at det skal være en måling fra 2011, som skal styre udviklingen for Stege Nor frem mod 2027. Der er mange ting, som spiller ind. Vi kan se på tallene, at kvælstofindholdet er meget stabilt, og vi er på et gdt niveau Klorofyl, som var det store problem i 2011, og hovedårsagen til, at Stege Nor er Danmarks mest forurenede vandområde. Hvad er det, de mener, vi skal bidrage med, siger Finn Jørgensen, og Uffe Winther supplerer.
-Vi føler, at man sparker en åben dør ind. Vi føler, at man hænger sig i noget, som ikke er et problem, siger han.
Fortsættes på side 6
