Lyt til artiklen:

Advokat: Danske grænseværdier for kvælstof strider mod EU-Kommissionens beslutning

00:00
Hastighed: ???x
02:47

Ifølge Agerskovgruppens advokat, Hans Sønderby Christensen (H), som har speciale i EU-ret, udgør den danske regulering af kvælstofudledninger i landbruget en klar tilsidesættelse af EU-Kommissionens beslutning fra 2018, det skriver han i en pressemeddelelse.

- Når danske særkrav til vand fra Østersøen er strengere, end det er besluttet af EU-Kommissionen for Østersøen, er det indlysende, at målsætningen for danske farvande kan være retsstridig, fastslår Hans Sønderby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han henviser til, at de danske myndigheders grænseværdier er strengere end de krav, som EU-Kommissionen har fastsat for Østersøområdet. Ifølge ham er det i strid med EU´s regler, at Danmark ensidigt har skærpet de målsætninger, som EU-Kommissionen har fastlagt. Vandplanernes grænseværdier for danske farvande strider ganske enkelt mod målsætningerne for Østersøen, fastslår advokaten.

Ifølge advokaten bekræftes hans konklusioner af den nylige internationale videnskabelige second opinion rapport på den danske kvælstofregulering.

Vkst ser vandplaner efter i sømmene: Kan man regulere et helt erhverv på usikkerheder?

Se også:

Vkst ser vandplaner efter i sømmene: Kan man regulere et helt erhverv på usikkerheder?

Heri konkluderes, ifølge advokaten, at der er uoverensstemmelse mellem grænseværdierne i de danske vandplaner sammenlignet med de interkalibrerede grænseværdier fastsat af EU-Kommissionen:

- Det er sandsynligt, at denne uoverensstemmelse mellem Kommissionens og den danske regerings grænseværdi ville blive underkendt af EU-Domstolen, fastslår advokaten.

Cand. Agro. Bente Andersen, som er fagkonsulent for både Agerskovgruppen og for Bæredygtigt Landbrug, bekræfter, at Østersøens vand skal opfylde højere krav, når det kommer ind i dansk farvand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge hende er det en faglig selvmodsigelse, at vandet skal nå et lavere niveau af den ene grund, at det krydser grænsen til Danmark. Vand kender som bekendt ingen grænser, og det er altså det samme vand, vi taler om, som skal passere Danmark og føres ud i Nordsøen via Kattegat.

- Vi kan se i rapporten, at de danske forskere bag har forsøgt at overbevise panelet om, at andre grænseværdier var vigtigere, men panelet har holdt fast, konstaterer fagkonsulenten.

Ifølge Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen vil landbruget ikke finde sig i at betale regningen for Østersølandenes forurening.

- Danske landmænd skal ikke rense vand for Putin. Vi kan ikke - og vi vil ikke. Når EU-Kommissionen har fastlagt et miljømål, skal alle EU-landene bidrage til, at der nås løsninger, som bringer os i mål med grænseværdierne, slutter formanden.