Hvordan kan kartoffelavlere bekæmpe kartoffelskimmelsvamp med markant færre sprøjtemidler? Bliver biers evne til at formere sig og finde hjem til biboet påvirket af sprøjtemidler?
Det er nogle af de spørgsmål, som seks forskningsprojekter nu vil søge svar på efter at have modtaget 18 millioner kroner fra Miljøministeriets forskningsprogram for bekæmpelsesmidler.
Forskningsprogrammet er et led i regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 "Beskyt vand, natur og sundhed", som regeringen har aftalt med Enhedslisten, Venstre og Konservative.
Afgørende forskning
Ifølge miljøminister Ida Auken er støtten til forskning afgørende for at få nedbragt brugen af sprøjtemidler i Danmark:
- Vi skal have landmændene til at bruge færre og mere skånsomme sprøjtemidler. Derfor er forskning afgørende, så vi kan få udviklet alternativer til de skrappeste. Og jo mere viden vi får om, hvordan sprøjtemidler påvirker vores miljø og sundhed, jo mere restriktive kan vi også være. Både når vi godkender nye sprøjtemidler og revurderer de gamle, siger miljøminister Ida Auken.
Bruger mest
Et af de seks forskningsprojekter, som netop har modtaget støtte, vil se på, hvordan man kan bestemme hvilken slags kartoffelskimmelsvamp, der har angrebet kartoflerne.
Det forventer Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen sig meget af:
- Kartoffelavlere bruger flest sprøjtemidler per areal til at bekæmpe skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt, at forskerne finder frem til, hvordan man kan reducere anvendelsen af sprøjtemidler i kartoffelmarkerne, sådan at vi reducerer risikoen for at sprede disse farlige stoffer i naturen, siger Per Clausen.
For Venstre er det vigtigt at støtte forskningsprojekter, som ser på, hvordan landmænd kan bruge færrest mulig sprøjtemidler og samtidig få et højt udbytte på marken, og De Konservative vil sikre, at brugen af sprøjtemidler på marker, i gartnerier og golfklubber skader miljø og sundhed mindst muligt,
Der er i alt 26 projekter om blandt andet sprøjtemidler i gang under forskningsprogrammet.
Fakta om de seks projekter
1. Genetisk baseret varsling af kartoffelskimmel angreb med bio-markører (bioMark)
2. Pesticider og humlebier - Effekter på overlevelse, reproduktion og adfærd samt betydningen af sult og parasitter
3. Permanente sundhedsskadelige effekter af almindeligt anvendte pesticider med antiandrogen effekt
4. Pesticideksponering og sundhedsrisici i sårbare befolkningsgrupper (gravide kvinder og børn i Danmark)
5. Biocider i byernes søer, effekt og skæbne (belyse indholdet i regnvand af de biocider, der udvaskes fra byggematerialer, f.eks. træværk på huse og havehegn)
6. PICT-RISK - Evaluering af PICT som en økologisk relevant effekt- og eksponerings-indikator for risikovurdering af biocider
