Hvis du vil undgå store ukrudtsproblemer i dine øko-marker, bør du følge fem grundregler, når du planlægger sædskiftet. Det fortæller lektor Bo Melander fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, nærmere om på Plantekongres 2017, der holdes i Herning 17.-18. januar 2017.
Man skal ifølge lektoren gøre følgende fem ting:
Sikre mangfoldighed
Sørge for, at sædskiftet indeholder mindst 20 procent flerårige afgrøder til afhugning
Give plads til mekanisk bekæmpelse af almindelig kvik
Holde rækkeafgrøder rene
Være opmærksom på afgrødernes konkurrenceevne
Disse fem grundregler er bl.a. baseret på resultater fra tre fastliggende økologiske sædskifteforsøg, der omfatter tre forskellige jordtyper og andre geografiske forhold. To af sædskifteforsøgene har kørt fra 1996 til 2009 mens det tredje, som også blev anlagt i 1996, stadigvæk er i gang. Disse langvarige forsøg er ifølge Bo Melander guld værd.
- Fra praksis kan der også hentes værdifulde erfaringer om ukrudtets forekomster i forskellige afgrøder. De fleste bemærker, om en bestemt forfrugt har givet særlig anledning til store ukrudtsproblemer i en afgrøde, men det kan være svært at huske længere tilbage i tiden. Her kan fastliggende sædskifteforsøg hjælpe og samtidig klarlægge, hvad effekterne på ukrudtet egentligt er, når de forskellige dyrkningsfaktorer indgår i en større sammenhæng, forklarer Bo Melander. Han uddyber sine fem praktiske anbefalinger på plantekongressen, men lidt af sløret løftes her.
Fem grundregler
Mangfoldighed i afgrødearter og såtidspunkter er gode dyrkningsmetoder til at forhindre alvorlige ukrudtsproblemer.
Desto mere mangfoldigt rækkefølgen af afgrøder er, desto bedre kan opformering af ondartede ukrudtsarter i stort antal forhindres. Især enårige ukrudtsarters livscyklus brydes, når de afgrøder, hvis livscyklus de er tilpasset, ikke dyrkes kontinuerligt. Forskellige såtidspunkter forår og efterår bør også komme i spil, da det vil øge diversiteten.
Endnu bedre er det at dyrke mindst 20 procent flerårige, kvælstoffikserende afgrøder, som afhugges jævnligt. Det kan være kløvergræs eller lucerne. Jo længere tid disse afgrøder får lov at ligge, jo mere vil jordens pulje af ukrudtsfrø blive udtømt. Kløvergræs og lucerne, der afhugges mindst tre til fire gange i løbet af vækstsæsonen, hæmmer både frø- og rodukrudt. Desuden tilfører de kvælstof til sædskiftet og øger jordens generelle frugtbarhed.
Kløvergræs løser dog ikke alle ukrudtsproblemer. Almindelig kvik kan opformeres i løbet af en periode med kløvergræs. Derfor er det nødvendigt, at sædskiftet kan give plads til en kampagne mod kvik. Bekæmpelseskampagnen bør altid placeres før dyrkningen af rækkeafgrøder og bælgsæd, da disse afgrøder ellers kan medføre en stor opformering af kvikken.
Rækkeafgrøder som majs, roer og grønsager skal holdes rene, da de ellers kan være en alvorlig kilde til opformering af ukrudt. Renholdelse af rækkeafgrøder vil medføre en mærkbar nedgang af både frø- og rodukrudt. I sædskifteforsøget på AU Flakkebjerg kunne nedgangen i ukrudtet spores i op til fire år.
Forskellige afgrøder har forskellige evner til at undertrykke ukrudt og det bør man udnytte. Eksempelvis har vinterrug en hurtig tilvækst i foråret og bliver høj, hvilket kan hæmme det meste ukrudt. Havre har en god bladfylde igennem det meste af vækstsæsonen og har derfor også en god konkurrenceevne mod ukrudt.
Bælgsædsarterne lupin, hestebønner og ærter kan alle fremme opformeringen af ukrudt. Selvom de først på sommeren har en konkurrencestærk bladfylde, bliver de senere i vækstsæsonen mere åbne. Det giver god plads til især rodukrudt. Bælgsæd sikrer også rodukrudtet en god kvælstofforsyning, hvis rodukrudtets vækst ikke afbrydes efter høst.
