Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Direktør vender tilbage til Lyngfeldt

Af Rasmus Dalsgaard - 14. apr. 2015 KL. 12:05

Efter en kortere periode som administrerende direktør for Kragmann A/S vender Søren Dalsgaard nu tilbage til Lyngfeldt A/S som administrerende direktør, bekræfter indehaver Jørn Seidelmann (billedet).

Administrerende direktør Søren Dalsgaard vender efter en periode hos Kragmann på Fyn tilbage som administrerende direktør for New Holland-forhandleren Lyngfeldt A/S i Hadsten.

Det fortalte rygterne i maskinhandlerbranchen tirsdag formiddag.

Indehaver af Lyngfeldt A/S, Jørn Seidelmann, bekræfter over for Maskinbladet, at rygterne taler sandt, og at Søren Dalsgaard nu vender tilbage som administrerende direktør i firmaet. Det er en stilling, Søren Dalsgaard beklædte frem til og med oktober 2014, da han skiftede til en tilsvarende stilling hos den fynske New Holland-forhandler efter sammenlagt 20 år hos Lyngfeldt.

Jørn Seidelmann ønsker dog ikke den store opmærksomhed omkring direktørskiftet, da en stor del af Søren Dalsgaards opgaver har et internt fokus.

Og han benytter anledningen til at ønske Jesper Møller Nielsen god vind i sin videre karriere efter at have varetaget posten som administrerende direktør hos Lyngfeldt i de mellemliggende måneder.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame