Den danske eksport af fødevarer til Storbritannien vil blive ramt af tilbagegang af Brexit, men en del af tabet kan sandsynligvis genrejses på andre markeder.
Det viser en analyse af handelskonsekvenserne for Danmark af Brexit, som Københavns Universitet har lavet for Miljø- og Fødevareministeriet.
Analysen viser samtidig, at selvom Brexit vil få konsekvenser for Danmark, vil Storbritannien selv blive ramt betydeligt hårdere når man ser frem mod 2021.
- Siden resultatet af Brexit afstemningen stod klart for et år siden, har vi vidst, at Brexit ville få konsekvenser for den danske samhandel med Storbritannien. Det gælder også for eksporten af danske fødevarer til de britiske forbrugere. I regeringen ser vi nu fremad og arbejder i de kommende forhandlinger for at sikre en aftale, der giver størst mulig adgang til det britiske marked for danske virksomheder. En aftale der samtidig bygger på en balance mellem rettigheder og forpligtelser, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Analysen ser på handelskonsekvenser i to scenarier. Et scenarie, hvor der er indgået en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien og et andet scenarie, hvor der ikke er indgået en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien, og hvor samhandel mellem EU og Storbritannien derfor foregår under gældende WTO-principper.
Jo tættere Storbritanniens fremtidige tilknytning til det indre marked er, jo mindre vil det økonomiske tab være for Danmark.
Den forventede nedgang i dansk eksport af fødevarer til Storbritannien vil i frihandelsscenariet være 48 pct., mens nedgangen i WTO-scenariet vil være på 79 procent.
Analysen viser samtidig, at der er gode muligheder for, at det danske fødevareerhverv på sigt kan genvinde en del af tabet via forøget eksport til tredjelande, såsom Japan.
Det betyder, at selvom der kan forventes en nedgang i eksporten af fødevarer til det britiske marked, så kan nedgangen i den samlede danske eksport fra fødevareerhvervet vise sig at blive begrænset.
- Analysen viser hvor vigtigt det er, at vi arbejder hårdt for at indgå og opretholde gode handelsrelationer med vores handelspartnere i både EU og tredjelande. Det bidrager til at fastholde en stærk efterspørgsel efter danske fødevarer. Men det kræver stor indsats at få adgang til og vinde indpas på nye markeder. Vores virksomheder er heldigvis konkurrencedygtige og gode til at bruge de muligheder som skabes, siger Esben Lunde Larsen.
Se rapporten ?Modeling the potential impacts of two Brexit scenarios on the Danish agricultural sectors?
