Også Asfaltindustrien, der blandt andre repræsenterer store vejentreprenører, kaster sig nu direkte ind i debatten om tunge landbrugskøretøjers anvendelse af de kommunale vejnet.
Det sker med en henvendelse til Folketingets Transportudvalg, hvoraf det fremgår, at "slid koster ekstra i vejvedligeholdelse":
- Hvem skal nu betale? Kommunen, der ejer vejen? Landmanden, der kører med tungere køretøj? Eller entreprenøren, der måske har ansvaret for at vedligeholde vejen i en 15 års funktionskontrakt?
Asfaltindustrien mener, at landbruget skal have gode rammebetingelser - herunder gode veje og ensartede regler fra kommune til kommune. Derfor opfordres til, at der etableres en hurtigt arbejdende faglig/teknisk arbejdsgruppe - for eksempel i KL-regi - der skal finde ud af, hvad der er op og ned på tunge køretøjers tryk/slid på vejen/rabatten.
Forplanter sig
Asfaltindustrien peger på, at der er udgivet forskellige undersøgelser "med øjensynligt forskellige konklusioner vedrørende tryk/slid":
- Vi er åbne over for inddragelse af objektiv tredjepart heri - for eksempel Trafikstyrelsen. Såvel vores praktiske erfaringer som teoretiske undersøgelser foretaget af Grontmij viser dog, at store, brede køretøjer slider mere på de svage vejkanter end sædvanlige lastbiler/køretøjer. Det, som land-brugets - ved Danske Maskinstationer og Entreprenører - seneste undersøgelse korrekt viser, er, at de brede dæk trykker mindre pr. kvadratcentimeter på overfladen. Men problemet er, at trykket fra tungere vogne forplanter sig nedad i dybden og ødelægger veje nedefra, mener Asfaltindustrien, der peger på, at store vogne med brede dæk oftere kommer ud i kanten/rabatten på smalle veje, og at de dermed gør betydelig skade.
Ikke rimeligt
Det noteres dog, at der "heldigvis findes gode, billige løsninger" som kantforstærkninger og vigepladser. Kommunerne behøver altså ikke lave helt nye veje for at give landbruget og deres nye store køretøjer gode betingelser:
- Det er godt, at landbruget investerer og øger produktivitet og indtjening ved brug af større maskiner. Også kommunerne tjener på, at landbruget trives. Men det er ikke rimeligt, at en entreprenør risikerer tab, fordi han har overtaget ansvaret for at drive en smal, svagt befæstet vej, f.eks. i en funktionskontrakt, og så pludselig opdager, at kommunen har omdannet den til trafikeret vej for kæmpekøretøjer, slutter henvendelsen fra Asfaltindustrien, der er underskrevet af administrerende direktør Anders Hundahl.
KL ønsker generelle regler
Kommunernes Landsforening ønsker i øvrigt generelle regler for gylletransporter og efterlyser en uvildig undersøgelse. Ifølge et høringssvar til Transportministeriet mener kommunerne, at en tilladelse, der blot afløser den eksisterende mulighed, kommunerne i dag har for at give dispensation, ikke er løsningen.
I stedet efterlyser KL, at der laves generelle regler for kørsel på kommunale veje, og at kommunerne bliver kompenseret for de merudgifter, det måtte medføre:
- Kommunerne er fanget i et ubehageligt krydspres. Vi lægger stor vægt på, at landbruget får mulighed for at kunne udføre sit erhverv, herunder for kørsel med store gyllevogne. Men det er ikke rimeligt, at det er op til den enkelte kommune at vurdere og betale for den belastning, som disse transporter medfører,? siger formanden for KL's Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen (V).
"Mange kommuner er desuden bundet i funktionskontrakter om, at vejnettet skal leve op til vis minimumskvalitet, og vil derfor ikke kunne give disse tilladelser uden betydelige merudgifter," siger Jørn Pedersen, der er borgmester i Kolding:
- Der florerer mange påstande om, hvor stor eller lille en belastning der er tale om. Derfor foreslår vi, at der iværksættes en uvildig undersøgelse, siger Jørn Pedersen.
