Lyt til artiklen:

Agri Nord udbetaler rekordstort overskud til medlemmerne

00:00
Hastighed: ???x
03:14

Ved Agri Nords generalforsamling blev der fremlagt et regnskab, der viser et årsresultat på 6,3 millioner kroner - det bedste resultat nogensinde. Bestyrelsen har besluttet at udbetale tre millioner kroner af overskuddet til medlemmerne. Men ellers var det den varslede klimafgift, der fyldte i debatten.

- Jeg håber, Landbrug og Fødevarer vil lægge maksimalt pres ved trepartsforhandlingerne. Det kan godt løbe én koldt ned ad ryggen, når vi ser, hvad der sker. Sådan lød det fra landmand Torben Myrup, da der var åbnet for debat efter formand Carl Chr. Pedersens beretning ved generalforsamlingen hos landboforeningen Agri Nord i aftes i Aalborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg og vi i Agri Nord er imod en CO2-afgift, og her er vi helt på linje med Landbrug og Fødevarer. Vi har for længst foreslået andre veje til klimaneutralitet i 2050.Formanden udtrykte forundring over, at CO2-optaget i afgrøderne ikke er med i beregningerne, sagde Carl Chr. Pedersen.

Han understregede imidlertid det vigtige ved at blive ved med at sidde med ved bordet. Ved debatten i salen var der flere, der stillede sig kritiske i forhold til muligheden for indflydelse, skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

- Jeg er sikker på, at Søren Søndergaard er en god repræsentant. De informationer, jeg får fra Søren Søndergaard, er positive - de andre parter forstår budskabet. Men uanset hvad treparten kommer ud med, så er det politiske forhandlinger, der afgør det i sidste ende, sagde formanden.

Fra landmand Brian Fruergaard-Roed lød det:

- Vi er nok nødt til at berede os på en afgift. Hele personligt kunne jeg godt se at nedsætte produktionen en anelse. Skære besætningen ned med 10 procent. Det håber jeg bliver et virkemiddel. Jeg håber, I kan spille ud med det, sagde han til de fremmødte, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbagebetaling af lavbundsstøtte

I sin beretning kom Carl Chr. Pedersen ind på en sag, der har fyldt meget i Agri Nord den seneste tid.

Miljøstyrelsen har varslet tilbagebetaling af 9,6 millioner kroner fra 49 projekter, som 80 lodsejere er påvirket af. Carl Chr. Pedersen stillede spørgsmål ved troværdigheden hos de myndigheder, der skal respektere landmændenes grundlovssikrede ret, nemlig ejendomsretten.

- Efterhånden ser jeg kun et retsligt opgør som en farbar vej til at sætte tingene på plads. Det er afgørende med klare linjer, hvis vi igen skal kunne have tillid til at kunne tilgå aftaler med offentlige myndigheder, sagde formanden.

Agri Nord: Krav om tilbagebetaling er uhørt

Se også:

Agri Nord: Krav om tilbagebetaling er uhørt

Ved generalforsamlingen blev to nye valgt ind i bestyrelsen. Det er Per Aagaard Nielsen fra Hjallerup og Henrik Basso Sørensen fra Tylstrup. De afløser René Lund Hansen og Ulrik Krogsgaard.Henrik Dalgaard Christensen blev genvalgt.