Agri Nord: Krav om tilbagebetaling er uhørt

Miljøstyrelsen vil kræve cirka 9,6 millioner kroner tilbagebetalt fra landmænd, der har afgivet jord til projekter, der kan hjælpe naturen på vej. Kravet vil ramme flere Agri Nord-kunder, og landboforeningen er gået ind i sagen med det klare mål at afværge opkrævningerne fra Staten.

Sagen handler om landmænd, der fra 2018 til 2021 har indgået aftale om kompensation i forbindelse med udtagning af "sammenhængende arealer" og "klima-lavbund".

De 9,6 millioner kroner er ifølge Miljøstyrelsen fordelt på 49 projekter og cirka 80 lodsejere, mens Styrelsen har valgt at nedjustere 29 tilsagn for 2021, der endnu ikke er udbetalt, med cirka otte millioner kroner, skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, kalder kravet om tilbagebetaling for uhørt og kritisabelt:

- Lodsejere har indgået en klar, skriftlig aftale om kompensationens størrelse, og nu har Miljøstyrelsen så her flere år efter fundet frem til, at de har begået fejl. Styrelsen har fortrudt en skriftlig aftale og kræver tilbagebetaling. Det er ikke i orden. Den her sag er vigtig i forhold til fremtidig tillid til myndighederne og for landmændenes medvirken i fremtidige ordninger. Staten har begået fejl, og staten må betale.

Carl Christian Pedersen konstaterer, at der i fremtidige frivillige aftaler skal indføjes en juridisk bindende formulering, hvor Staten påtager sig fuldt økonomisk ansvar for fejl i forbindelse med indgåelse af aftalen.

Aktindsigt gav ingen afklaring

Miljøstyrelsen henviser til Kammeradvokaten, der har vurderet tilskudsordningerne. Agri Nords jurister har derfor bedt om aktindsigt i Kammeradvokatens juridiske vurdering, men aktindsigten har ikke skabt mere klarhed eller uddybende begrundelse for tilbagebetalingskravet.

- Det er endnu uvist, hvad der ligger bag kammeradvokatens juridiske vurdering, konkluderer Agri Nord eksperter.

Kammeradvokaten gennemgik i 2022 Miljøstyrelsens tilskudsordninger "sammenhængende arealer" og "klima-lavbund" samt Landbrugsstyrelsens tilsagn om 20-årig fastholdelse af vådområder. Og Kammeradvokaten konkluderede ifølge en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen, at der har været tilfælde af uberettiget overkompensation i strid med EU-statsstøtteregler.

Kammeradvokatens konklusioner omfatter også enkelte af Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger. Det drejer sig om tilsagn om 20-årige fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold eller lavbundsområder.

Styrelser har anvendt forkerte satser

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen arbejder med tre satser til kompensation for udtagning af arealer til miljø-, klima- og naturformål: Høj, mellem og lav sats afhængig af, hvad arealerne har været anvendt til før udtagning. Miljøstyrelsen har anvendt den høje tilskudssats til nogle §3-arealer, hvor der skulle være benyttet en mellem- eller lav sats afhængigt af de konkrete arealers anvendelse.

Fra 2020 blev beskyttelsen af § 3-arealer udvidet, og siden har det heller ikke været berettiget at give mellemsats til § 3-arealer under ordningen.

Miljøstyrelsen oplyser, at sagsbehandlingen af de sager, som endnu ikke er udbetalt, er begyndt. Lodsejerne vil høre fra Miljøstyrelsen senest i juni. Og de berørte landmænd kan vel at mærke ikke vælge at udtræde af ordningen igen, hvilket Agri Nord også finder stærkt kritisabelt.

For de øvrige sager forventer Miljøstyrelsen, at sagsbehandlingen er afsluttet senest i januar 2024. Men Agri Nord har ikke opgivet at få tilbagebetalingskravet afværget og arbejdere videre med sagen.