Lyt til artiklen:

Få undersøgt eltavlen for sikkerhedens skyld

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Det kan være både farligt og dyrt, hvis dele af eltavlen ikke bliver efterset, det skriver VS Automatic i en pressemeddelelse.

Virksomheden tilbyder blandt andet el-termografiske undersøgelser af eltavler, en teknik hvor varmeudviklingen i eltavler måle nøjagtigt. Med den kan virksomheder proaktivt identificere og løse potentielle risici.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specifikt inden for landbrugssektoren udgør den ammoniakholdige luft, som tærer på komponenterne, en signifikant brandrisiko, hvilket understreger nødvendigheden af regelmæssige el-termografiske undersøgelser.

I produktionsindustrien kan et uforudset produktionsstop medføre betydelige økonomiske tab. En tidlig opdagelse af en kritisk fejl kan forhindre lang ventetid på erstatningskomponenter, hvilket kan være afgørende for at opretholde en uafbrudt og effektiv produktionslinje.

rich-media-2
På billedet tv. ses eltavlen med det blotte øje. Th. ses eltavlen gennem et termografisk kamera. Rød/orange/hvid antyder en varmeafgivning. Foto: VS Automatic.

Det er ikke altid nemt at afgøre, hvornår der er behov for termografering. Det er sjældent muligt at se eller lugte, hvis der er fejl ved komponenterne.

Gennem termografering undersøges eltavlen for eventuel uønsket varmeudvikling ved hjælp af et termografisk kamera. Komponenterne i eltavlen er almindeligvis designet til at tåle temperaturer på 70-80 grader. Overskrider temperaturen denne grænse, kan det medføre alvorlige konsekvenser.

Derfor bør man ifølge firmaet overveje en termografisk undersøgelse, hvis man oplever nogen af følgende tegn, da de kan indikere problemer, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed:

  • Misfarvning af komponenter.
  • Brændt lugt eller varmefornemmelse.
  • Deformeret ledningsisolation.