Lyt til artiklen:

Sådan sikrer du dig mod brand i høsten

00:00
Hastighed: ???x
02:54

Høsten nærmer sig, og der er det ekstra vigtigt at være opmærksom på risikoen for markbrande. De seneste fem somre er brandvæsenet blevet tilkaldt til at slukke markbrand mindst 276 gange hvert år. I den rekordtørre sommer i 2018 var tallet helt oppe på 959 udkald til markbrande, det skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse, hvor de også kommer med en række anbefalinger til at undgå brand.

Foreløbig har vejret været knastørt, og selvom der er kommet regn den seneste tid, er det stadig relativt tørt i det meste af landet. Holder tendensen forventes et meget højt antal markbrande i forbindelse med høsten igen i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan gøre dit for at forebygge, at høsten går op i røg, ved at følge nogle simple forholdsregler, der er delt op i før høst, under høst og hvis uheldet er ude.

Før høst:

  • Sørg for at maskinen er vedligeholdt - smør maskindele, efterse remme, kontrollér køler og kølerslange, efterse det elektriske system, tjek bremser og lejer, udskift tærede og slidte dele og fjern rustskaller fra udstødningsrør.
  • Sørg for at slukningsudstyr er på plads og virker. Det kan være en god idé også at medbringe branddaskere/bladriver eller lignende.
  • Sørg gerne for noget ekstra udstyr ved marken, som evt. kan lave et brandbælte eller slukke en brand.
  • Tjek Brandfare.dk - her angives, hvor let en brand opstår i naturen.
rich-media-3
Grafik: Danske Beredskaber.

Under Høst:

  • Rengør jævnligt maskinen og rens særligt køleren og udstødningssystemet for støv og avner.
  • Skærp din opmærksomhed, jo tørrere, varmere og mere blæsende det er.
  • Giv dig selv og udstyret nogle pauser. Lad ikke den varme maskine stå stille på områder med høj, tør bevoksning eller tæt på andet let antændeligt materiale.
  • Husk mobiltelefonen til eventuel alarmering.
  • Undlad tobaksrygning under høstarbejdet.
rich-media-5
Grafik: Danske Beredskaber.

Hvis uheldet er ude:

Skulle uheldet alligevel være ude, til trods for et godt, forebyggende arbejde, så er der også ting at gøre.

  • Bring altid dig selv og andre personer i sikkerhed - hvis muligt, drej køretøjet mod vinden, så du undgår røg og flammer ved udstigning.
  • Ring omgående til brandvæsenet på 1-1-2.
  • Hvis muligt, prøv at begrænse eller standse branden uden at udsætte dig selv eller andre for fare:
    • Brug pulverslukker og håndslukker til brand på maskiner.
    • Brug vand til at slukke ild i afgrøder, halm, støv, avner m.v.
    • Lav evt. et brandbælte i afgrøderne umiddelbart uden for brandens rækkevidde, hvis du har forberedt udstyr til dette.
    • Tag højde for vinden - ild spreder sig i vindretningen.
    • Modtag brandvæsenet - en "vejlods" vil kunne guide brandvæsenet den hurtigste vej.

I øvrigt er det også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er mejetærskeren, der kan være ophav til branden, men også halmpresseren.

15 høstbrande i nordjylland i weekenden

Se også:

15 høstbrande i nordjylland i weekenden

Følg brandrisikoen

På Brandfare.dk finder du et brandfareindeks. Det kan du bruge til at vurdere risikoen for, at der opstår markbrand. Risikoen for brand stiger, når det er tørt, varmt og blæsende.

- Tjek brandfareindekset, inden du høster. Hvis vi er oppe i de orange og røde nuancer, skal du overveje at vente med høstarbejdet - eller i hvert fald være ekstra opmærksom på at undgå, at der opstår brand, siger Mads Dalgaard, forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brande på marker og i maskiner er dyre, tidskrævende og farlige for mennesker og dyr.

- En hyppig årsag til markbrande er gnister fra maskinerne, som antænder markerne, eller at maskinerne bliver for varme og derfor antænder støv eller andet tørt materiale. Sørg derfor for at rengøre og tjekke maskineriet jævnligt, siger Henning Sjørslev Lyngvig, der er landskonsulent for Maskiner og Markteknik i SEGES Innovation.

Det nytter noget at træffe sine forholdsregler, også hvis der skulle opstå en brand.

- Det kan virkelig gøre en stor forskel, hvis man er godt forberedt. Vand fra marksprøjten eller et brandbælte lavet med stubharven kan redde afgrøder og maskiner. Men lad være at tage chancer, hvis ilden har fået fat - sørg for at komme væk, og ring efter brandvæsenet på 1-1-2, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Lotek brandslukning kan forhindre at høsten går op i røg

Se også:

Lotek brandslukning kan forhindre at høsten går op i røg