Lyt til artiklen:

Flere høstbrande onsdag - det kan du selv gøre

00:00
Hastighed: ???x
01:15

I disse dage høstes der på livet løs, så snart vejret tillader så meget som et træk. Men selv om det går hurtigt, og det er presset, er det fortsat en god ide at tage sine forholdsregler.

Onsdag bød desværre på to høstbrande ud på eftermiddagen, hvor bandvæsenet blev kaldt ud til en mejetærskerbrand på Grænsevej i Løgumkloster og en brand i en finsnitter på Mellerupvej i Agerskov, det skriver Pressefotos.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var heldigvis ingen personskade i forbindelse med brandene, men de er langt fra de eneste brande den senere tid.

For ikke mindre end to gange var der brand i mejetærskere på Fyn i sidste uge, og derfor er det værd at huske på de gode råd fra beredskabet. Råd, som blandt andet blev fulgt ved den ene fynske brand, hvor landmanden hurtigt fik harvet et brandbælte.

Mejetærsker på Fyn fuldstændig udbrændt

Se også:

Mejetærsker på Fyn fuldstændig udbrændt

Gode råd

Tidligere på sommeren udgav Danske Beredskaber følgende råd:

Før høst

  • Sørg for at maskinen er vedligeholdt - smør maskindele, efterse remme, kontrollér køler og kølerslange, efterse det elektriske system, tjek bremser og lejer, udskift tærede og slidte dele og fjern rustskaller fra udstødningsrør.
  • Sørg for at slukningsudstyr er på plads og virker. Det kan være en god idé også at medbringe branddaskere/bladriver eller lignende.
  • Sørg gerne for noget ekstra udstyr ved marken, som evt. kan lave et brandbælte eller slukke en brand.
  • Tjek Brandfare.dk - her angives, hvor let en brand opstår i naturen.

Under høst

  • Rengør jævnligt maskinen og rens særligt køleren og udstødningssystemet for støv og avner.
  • Skærp din opmærksomhed, jo tørrere, varmere og mere blæsende det er.
  • Giv dig selv og udstyret nogle pauser. Lad ikke den varme maskine stå stille på områder med høj, tør bevoksning eller tæt på andet let antændeligt materiale.
  • Husk mobiltelefonen til eventuel alarmering.
  • Undlad tobaksrygning under høstarbejdet.

Hvis uheldet er ude

  • Bring altid dig selv og andre personer i sikkerhed - hvis muligt, drej køretøjet mod vinden, så du undgår røg og flammer ved udstigning.
  • Ring omgående til brandvæsenet på 1-1-2.Hvis muligt, prøv at begrænse eller standse branden uden at udsætte dig selv eller andre for fare:
    • Brug pulverslukker og håndslukker til brand på maskiner.
    • Brug vand til at slukke ild i afgrøder, halm, støv, avner m.v.
    • Lav evt. et brandbælte i afgrøderne umiddelbart uden for brandens rækkevidde, hvis du har forberedt udstyr til dette.
    • Tag højde for vinden - ild spreder sig i vindretningen.
    • Modtag brandvæsenet - en "vejlods" vil kunne guide brandvæsenet den hurtigste vej.
Se videoen: Mejetærsker stod i flammer efter mindre end et minut

Se også:

Se videoen: Mejetærsker stod i flammer efter mindre end et minut