Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
EU overvejer at åbne sanktion for at sikre kornaftale
Skal den statsejede landbrugsbank Russian Agricultural Bank have lov til at oprette et datterselskab, som undtages sanktionerne mod Rusland, for at åbne for russisk kornhandel og måske sikre en forlængelse af kornaftalen?
Det spørgsmål tygger de i disse dage på i EU, efter Rusland har præsenteret ideen gennem FN, der forsøger at få en forlængelse af kornaftalen op og stå, det skriver Reuters
Rusland har ved flere tidligere forlængelser, og altså også den seneste, udtrykt stor utilfredshed med at den Russiske landbrugseksport ikke mærker noget til aftalen. Heller ikke selv om russiske landbrugsprodukter er undtaget sanktioner.
Det skyldes blandt andet, mener russerne, at det russiske bankvæsen er underlagt sanktioner, der umuliggør betalinger for varerne.
Et eventuelt datterselskab til Russian Agricultural Bank vil blive lukket ind i SWIFT-samarbejdet, så internationale transaktioner igen er mulige. Desuden ønsker Rusland også at begrænsninger på forsikringer af korntransporter fjernes, og at det bliver nemmere at få reservedele og maskiner til og fra landet.