Danske JF var for 20 år siden kendt for sine snittervogne, hvor der forrest på frakørselvognen sad en integeret finsnitter. Rigtig mange maskinstatoner havde denne løsning, og endnu flere havde de gamle frakørselvogne, hvor finsnitteren med tiden var blevet afmonteret.

Nu genopstår ideen i form af et nyt dansk samarbejde mellem det nuværende JF - Kongskilde - og Tim Thyregod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Snitteren er med metaldetektor og drejelig tud.

- Thomas Mikkelsen, salgschef hos Farmas.

Interessant til biogas

Man har udviklet ES1060 eksaktsnitter, som monteret på en Thyregod GSV 40 frakørselvogn.

- Snitteren er med metaldetektor og drejelig tud, som kan drejes ud til siden, hvilket gør det muligt at fylde en frakørselsvogn også, fortæller Thomas Mikkelsen, salgschef hos New Holland-forhandleren Farmas, som har solgt maskinen til Viftrup Biogas P/S i de vestjyske.

- Da det er en egentligt finsnitter, som er integeret på maskinen, så bliver maskinen rigtigt interessant til biogas-anlæg, som ikke kan nøjes med den snittelængde en almindelig snittervogn kan udfører, forklarer Thomas Mikkelsen, og påpeger dermed, at der er høje forventninger til den nye kombination.

- Hvordan maskinens kapaciteten er i marken, er vi rigtigt spændte på at finde ud af, men da man både har mulighed for fyldning af vognen bag snitteren, samt en vogn på siden af snitter er muligheden for en god kapacitet til stede, bemærker salgschefen, som i øvrigt udlodder en gave til et godt navn til maskinen. Konkurrencen foregår på Farmas Facebook-side.