Der er ok, at Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank har fået redningsstøtte for at fusionere. Det oplyser Europa-Kommissionen. Det skriver DR Penge.

Redningsstøtten til bankerne skal lette fusionen mellem de to banker. Og kommissionen godkender derfor foranstaltningen for en periode på seks måneder af hensyn til den finansielle stabilitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis Danmark inden for de seks måneder anmelder en omstruktureringsplan, forlænges perioden, indtil kommissionen har truffet endelig afgørelse om planen, skriver kommissionen om afgørelsen.

Europa-Kommissionen har gennemgået fusionen mellem de to banker og er kommet frem til, at næsten alle foranstaltningerne indeholder elementer af statsstøtte. For at føre bankerne videre er det nemlig nødvendigt, at staten er med inde over.

Men da redningsstøtten er målrettet, begrænser sig til det absolut nødvendige og indeholder tilstrækkelige værn mod konkurrencefordrejning, kan kommissionen godkende den midlertidigt af hensyn til den finansielle stabilitet, lyder det.