Lyt til artiklen:

EU-Kommissionen beskyldes for løftebrud i lovgivning om dyr i bur

00:00
Hastighed: ???x
03:38

Retssagen mod Kommissionen er påbegyndt ved den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg. Søgsmålet udspringer af, at Kommissionen i 2021 gav et klart og bindende tilsagn om at stille forslag om et EU-forbud mod bure i landbruget inden udgangen af 2023, skriver Anima i en pressemeddelelse.

Tilsagnet blev givet som følge af borgerinitiativet End the Cage Age, som 1,4 millioner mennesker skrev under på og som blev støttet af en koalition af 170 ngo'er, herunder Anima.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retssagen, som er finansieret af Compassion in World Farming, er den første, der stiller Kommissionen til ansvar for manglende handling i forhold til et borgerinitiativ.

Hvis det lykkes, vil Kommissionen blive tvunget af Domstolen til at offentliggøre sine forslag inden for en klar og rimelig tidsplan og give adgang til dens sagsakter om borgerinitiativet End the Cage Age.

- EU-Kommissionen forpligtede sig entydigt til at forbyde indespærring af dyr i små bure, men nu ser den ud til at tro, at den kan løbe fra det løfte. Imens henslæber 300 millioner dyr fortsat deres liv i industrilandbruget under horrible forhold, og det vil vi, der kæmper for dyrene, ikke finde os i, siger kampagneleder i Anima, Mathias Madsen.

EU-toppen lover svar om forbud mod pelsavl

Se også:

EU-toppen lover svar om forbud mod pelsavl

Løftebrud fra EU

Også Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, kritiserer i stærke vendinger Kommissionens ageren:

- EU-Kommissionen har begået et klokkeklart løftebrud over for de mange EU-borgere, der har engageret sig i kampen for at få burene ud af landbruget. Derfor kan jeg kun støtte op om den retssag, som nu er blevet indledt mod Kommissionen, for nu er det på tide, at de tager borgerne og vores fælles demokrati alvorligt. Indtil da lider dyrene stadig i burene på ubestemt tid, og det er ubærligt, siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I oktober sidste år viste EU-Kommissionens egen Eurobarometer-undersøgelse, at 9 ud af 10 (89 procent) EU-borgere mener, at dyr ikke bør opdrættes i individuelle bure.

Også Kommissionens videnskabelige rådgivere, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, bakker op om udfasningen af bure til grise, kalve, malkekøer, ænder, gæs og kaniner af hensyn til dyrevelfærden.

EU-Kommissionen dropper revolution af dyrelandbruget: Et utilgiveligt svigt

Se også:

EU-Kommissionen dropper revolution af dyrelandbruget: Et utilgiveligt svigt

Kommissionen havde foretaget omfattende lovforberedende arbejde og var tæt på at præsentere et lovforslag i efteråret 2023, men Kommissionsformand von der Leyen bøjede sig tilsyneladende for presset fra landbrugslobbyen, som ønskede forslaget sat i bero. Von der Leyens State of the European Union-tale gentog endda ordlyden af et brev, der blev sendt til hende fra landbrugsforbundet Copa Cogeca, skriver Anima.

Siden 2007 har EU-borgere kunnet oprette såkaldte borgerinitiativer. Såfremt et initiativ indsamler mere end 1 million validerede underskrifter fra borgere, er EU-Kommissionen forpligtet til at behandle forslaget.

"Med et europæisk borgerinitiativ kan du og andre europæere deltage aktivt i udformningen af EU's politikker", fremgår det af EU-Kommissionens hjemmeside, alt imens Kommissionen løber fra sit løfte givet til støtterne af borgerinitiativet End the Cage Age, skriver Anima.

1,5 millioner underskrifter mod pelsavl

Se også:

1,5 millioner underskrifter mod pelsavl