Efter en kortlægning af, hvor få varer og små mængder FDB egentligt købte i Afrika, besluttede supermarkedskæden at ville øge samhandlen med det store kontinent, som har 17 procent af verdens befolkning, men kun tre procent af verdenshandlen.

- Beslutningen bød på mange udfordringer. Hvad man egentlig købe i Afrika og hvor kan man købe det? Varekæderne er komplekse, og der er ofte mange mellemhandlere. Vores indkøberne er ikke vant til selv at opsøge producenter ? de er vant til at sælgerne kommer til dem, fortæller administrerende direktør i FDB, Thomas Bagge Olesen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Andre udfordringer ved at sælge afrikanske produkter i butikkerne er, at der mange fordomme, som strækker sig lige fra dårlig hygiejne over ringe kvalitet til børnearbejde. Men der ligger også en udfordring i at fortælle kunderne historien bag produkterne. Danskere vil gerne vide, hvad de støtter.

Masser af dilemmaer

FBD har i første omgang valgt at samarbejde med Kyome Fresh i Kenya, hvor 250 lokale farmere leverer frugt og grønt til virksomheden. Det andet projekt er et samarbejde med Thise Mejeri og Africa Organic i Uganda, som producerer to slags yoghurt.

- Vores involvering er at sikre et vareflow og markedsføring samt certificering og træning af de lokale samarbejdspartnere. Derudover tilbyder vi vores kunder at yde mikrolån til projekterne. Mikrolån er meget omdiskuterede, og foreløbige er der kun 26 lån for i alt 300.000 kroner. Vi har været med til at screene låntagerne og skal nu i gang med en evaluering, siger Thomas Bagge Olesen.

Kulturforskelle, forhandlingstraditioner og afstemning af forventning er nogle af de helt store udfordringer ved at begynde med nye leverandører i et u-land.

- Projektet har ført os ind i et minefelt. Det er en rejse ind i en masse dilemmaer. Vi risikerer at sætte os selv i forbindelse med fattigdom, korruption, børnearbejde og dårlig fødevaresikkerhed. Og det kan altid diskuteres om det forsvarligt over for klima og miljø at sende varer over store afstande, siger han.