Tidligere var det ikke stue-rent at nævne ordene ?bistand? og ?danske erhvervsinteresse? i samme sætning. Det er ikke længere tilfældet.
Danmark har know-how, teknologi og kendskab til organisering og processer, som kan overføres til mange u-lande. Landbruget har både et ansvar for og en interesse i at opprioritere handel og deltage i den lokale produktion i udviklingslandene. Det vil både styrke de lokale befolkninger og fødevaresektoren.
Opfordringen til fødevareerhvervet skal ikke mindst ses i lyset af udviklingsminister Søren Pinds nye strategi for udviklingspolitik, som opprioriterer udviklingen af den private sektor, herunder særligt landbrug. Danidas nye spilleregler for at opstøtte støtte ligger klar omkring 1. juli.
Starthjælp til folk
Nytænkningen i den danske u-landshjælp er ifølge Søren Pind, at dansk erhvervsliv skal inddrages mere end nogensinde før. Ikke fordi bistanden skal bindes til danske virksomheder, men fordi de kan lære fra sig og skabe udvikling i klodens fattigste egne, samtidig med at de selv kan koble sig på de imponerende høje vækstrater, der er i mange u-lande.
- Bistanden skal være under ingen omstændigheder være vedvarende. Det skal være en starthjælp til folk, der ønsker blive selvhjulpne, og styringen af projekterne skal ligge hos den enkelte modtager af Danida støtten, understreger Søren Pind.
Allerede nu er flere danske landbrug og fødevarevirksomheder aktive i u-landene. Arla, FDB og landmænd har hver deres måde at engagere sig i især Afrika og Asien.
