Når LandboNords KvægRådgivning holder årsmøde er det under det eventyrlige tema "Eventyr og Virkelighed".

Traditionen tro inviterer KvægRådgivningen til Årsmøde på Idrætscenter Vendsyssel.

Titlerne på indlæggene på årsmødet spender lige fra "Prinsessen på ærten" til "Kejserens nye klæder". Bag de kreative titler ligger der dog topaktuelle emner inden for mælkeproduktion. Og som altid bliver de faglige indlæg holdt i et samspil mellem mælkeproducent og kvægrådgiver, så der både bliver delt ud af praktiske erfaringer krydret med den seneste forskning på forskellige områder.

Årsmødet indledes traditionen tro med beretninger fra Kvægudvalgsformand Ole Larsen og KvægRådgivningens chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard. Emnerne for dagens øvrige indlæg spænder vidt lige fra kalve, grovfoder, maskinøkonomi samt udbytte og kvalitet. Så der bliver noget for enhver smag.

Årsmødet finder sted den 23. januar 2019 kl. 9.30-14.30 på Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17 i Vrå. Sidste frist for tilmelding er den 18. januar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce