Ud over kreditforeninger og pengeinstitutter hører maskinstationer til kredsen af større kreditorer hos landmænd sammen med blandt andet bortforpagtere og grovvareselskaber. Artiklen behandler spørgsmålet, hvorledes maskinstationer om ikke sikrer sig mod, så dog minimerer risikoen for tab på (landbrugs)kunder.
Beslutningen om lukning af landbrugsbedrifter kommer i en række tilfælde overraskende - også for landmanden. Hvis maskinstationen ikke på en eller anden måde har sikret sig effektiv betaling for arbejde udført for en landbrugskunde, vil maskinstationens krav over for den nødlidende landmand have status af simpel fordring og vil i langt de fleste tilfælde, uafhængig af på hvilken måde landbrugsbedriften afvikles, ikke udløse nogen dividende i forbindelse med afviklingen. I bedste fald vil der tilgå maskinstationen en mindre dividende i landmandens efterfølgende gældssanering.
Vil maskinstationen - og tilsvarende gælder andre kreditorer - sikre sig en bedre retsstilling, er der - i hvert fald på papiret - mulighed herfor. Mulighederne oplistes i faktaboksen.
Forudbetaling
Forudbetaling er normalt ikke relevant. Det er voldsomt likviditetskrævende og ses normalt kun i situationer, hvor landmandens insolvens er konstateret, og hvor der muligvis allerede er konstateret tab, således at forudbetalingen dækker fremtidigt arbejde.
Kontant betaling
Ved kontant betaling forstås, at parternes ydelser udveksles samtidigt. Det er i praksis ikke fuldt ud muligt at arbejde mod kontant betaling, idet maskinstationers ydelser i form af arbejde vil ske kontinuerligt hen over dagen/hen over ugen. Ved kontant betaling uden forudbetaling og/eller sikkerhedsstillelse vil selv kontant betaling gående ud på betaling eksempelvis hver uge eller hver tirsdag og fredag indebære et kreditelement.
Bankgaranti
Når det i skemaet er anført, at bankgaranti i hvert fald indirekte er likviditetskrævende, er dette udtryk for, at det er landmandens samlede træk på banken, der belastes ved bankgaranti, idet den bank, der stiller garantien, vil kræve garantien regaranteret, hvilket i praksis ofte ikke vil være muligt. Indirekte vil bankgaranti derfor på tilsvarende måde som kontant betaling/forudbetaling være likviditetskrævende. Derfor vil bankgaranti som sikkerhedsstillelse ofte ikke være en mulighed, medmindre insolvensen er så langt fremskredent, at den er kommunikeret til kreditorerne, og der er tale om bankgaranti for aftalt afviklingsarbejde.
Sikkerheder
Kendetegnende for sikkerhed er, at der udføres arbejde mod forudgående sikkerhedsstillelse. Med andre ord er sikkerhedsstillelse kun gyldig, såfremt sikkerheden stilles for fremtidig gæld og ikke for gammel gæld. Stilles sikkerhed for gammel gæld, er der betydelig risiko for, at sikkerheden under landmandens efterfølgende konkurs eller rekonstruktion vil blive omstødt. Der kan i princippet gives sikkerhed i alle formuegoder. I forhold til fast ejendom, herunder jord, bygninger, beholdninger, besætninger, gødning m.v., følger det dog af tinglysningslovens § 37, at de panthavere, der har pant i den faste ejendom, tillige har pant i landbrugets erhvervsløsøre, driftsinventar og driftsmateriel, maskiner, besætninger, beholdninger og gødning. Det betyder, at af en normal balance i et landbrug er det kun en mindre del af aktiverne, der i praksis vil kunne gives reel sikkerhed i. Når det anføres, at sikkerheden skal være reel, skal forstås, at sikkerheden, når den realiseres, kan indbringe et beløb, der svarer til værdien af det arbejde, der er udført, og som sikkerheden skal dække. Derfor ville der i princippet heller intet være i vejen for, at der blev meddelt en maskinstation efterfølgende pant i landmandens faste ejendom, men alt andet lige vil pantet få prioritet efter allerede tinglyste pantehæftelser, hvilket i den langt overvejende del af tilfældene ikke vil være udtryk nogen reel sikkerhed. Aktiver, der i hvert fald på papiret kan gives særskilt sikkerhed i, vil blandt andet være evt. leve-randørandelshavertilgodehavender eller aftagertilgodehavender, eksempelvis hos mejeri og/eller slagteri, EU-betalingsrettigheder, EU-støtten og andre EU-baserede tilgodehavender i forhold til EU-støttede udviklings-, moderniserings eller tilpasningsprojekter, hvortil der ydes EU-støtte, og hvor støtten normalt kommer til udbetaling, når det er dokumenteret, at betingelserne for udbetaling af den konkrete EU-støtte er opfyldte. Hurdlen i forhold til sikkerhed i den type aktiver - i hvert fald i forhold til EU-betalingsrettigheder, EU-støtte og andelstilgodehavender - er, at de normalt i forvejen vil være pantsatte til landmandens pengeinstitut. Det ændrer dog ikke ved, at der vil være mulighed for, at der sker enten sideordnet eller sekundær pantsætning til maskinstation. Ligeledes er det også muligt, at banken, der allerede har sikkerhed i disse rettigheder, træder tilbage - evt. beløbsbegrænset - for en anden kreditor, herunder en maskinstation.
Virksomhedspant
Virksomhedspant er tidligere i denne klumme beskrevet i en artikel den 24. november 2017 under overskriften: Risikominimering - høst- og virksomhedspant. Som følge af tinglysningslovens § 37, hvorefter pant i fast ejendom tilnærmelsesvis omfatter samtlige bedriftsrelaterede aktiver, er virksomhedspant i landbrugserhvervet kun praktisk relevant i forhold til aktiver, beroende på forpagtede arealer (afgrøder) og i lejede stalde (besætning). Selv i sådanne situationer vil der ofte forlods være afgivet virksomhedspant til landmandens pengeinstitut. Selvom der er afgivet virksomhedspant til en anden kreditor, er der intet i vejen for, at denne kreditor helt eller delvist rykker for virksomhedspant til maskinstationen.
Kreditmaksimering
Ved kreditmaksimering forstås ikke sikkerhedsstillelse, men maksimering af den risiko, den enkelte maskinstation vil påtage sig i forhold til den enkelte landmand. Kreditmaksimering vil i praksis ofte være kombineret med, at fortsat arbejde, når maksimum er nået, forudsætter, at der sker forudbetaling/kontant betaling/sikkerhedsstillelse for arbejde, der ligger ud over kreditmaksimum.
