Ung dansker i spidsen for et af Polens største markbrug.

Christoffer Pedersen er 31 år og manager for markbrug og værksted hos Goodvalley i Polen. Han har 100 mand under sig og produktionsansvarlig for at de 13.500 hektar agerjord, som Goodvalley dyrker i Polen, giver et godt udbytte.

Otte biogasanlæg og 650.000 slagtesvin skal fodres

En stor del af Christoffer Pedersens tid går med at planlægge og koordinere arbejdet i marken. Der er over 300 marker, størrelsen er i gennemsnit 45 hektar, og de ligger fordelt på tre områder med henholdsvis to gange 5000 og 3000 hektar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I disse dage er høsten af majs på sit højeste. Der er 6100 hektar majs der skal høstes. En tredjedel er kernemajs til svinefoder, to tredjedele bliver snittet og lagt i stak til Goodvalleys otte biogasanlæg. Goodvalley er i gang med at omlægge produktionsprocessen, så den majs som produceres i Goodvalley udelukkende anvendes til svinefoder. Biogasanlæggene skal producere energi baseret på andengenerations input for eksempel halm.

Biogasanlæggene sørger for, at Goodvalley kan sikre en CO2 neutral produktion fra jord til bord. Med en produktion af 650.000 slagtesvin årligt, så skal der laves meget foder, både til grise og gas.

Majssnitning i døgndrift

- De næste tre uger kører majssnitterne i døgndrift. Vi har toholdsskifte og de tre snittere skal høste 4000 hektar på maksimalt tre uger. I år er majssnitterne lejet ind og de har 36 timer hver uge til service, for at holde maskinerne kørende, forklarer Christoffer Pedersen. Han står ved én af de kæmpe majsstakke, der i denne tid vokser frem, mens majsen snittes på Goodvalleys jorde. Det er primært sandjord, vanding er der ikke noget af og majsen får svinegylle og startgødning, derudover gødes med NS og urea.

Det meste af gyllen pumpes fra farme og biogasanlæg direkte ud til gylleudlæggere og nedfældere.

- Vi har over 10 kilometer gylleslanger over jorden og utallige kilometer under jorden. Kun 15 procent af gyllen, flyttes på vejen af lastbiler. Vi har ingen gylleudstyr på landevejen, pointerer Christoffer Pedersen, der er landmand fra Lundbæk landbrugsskole og jordbrugsteknolog fra Århus. Minimering af gylle på vejen mindsker generne fra store landbrugsmaskiner på vejene i lokalområderne, og det sikrer en mere klimavenlig produktionsform, da mængden af transportrelateret udledning af CO2 mindskes.

Sort jord og jagt for at nedbringe vildtskader og smitte

Udbytterne i biogasmajsen ligger omkring mellem 20 og 40 tons pr hektar, afhængig af jordbundsforhold og vildtskader. Vildskaderne er voldsomme i år, hvor coronaen har sat en stopper for den store jagtturisme Polen normalt nyder godt af. Goodvalley gør meget ud af biosikkerheden på farmene, ikke mindst på grund af truslen fra smitte med afrikansk svinepest. Derfor forsøger Christoffer Pedersen også at have 30 meter sort jords bræmme op til alle svinefarme, hvor det kan lade sig gøre.

Der er ingen tvivl om at presset fra vildt er stort i markbruget, hvor visse marker hegnes for at holde vildtet ude. De lokale jagtforbund hjælper med til at nedskyde vildsvin, specielt når majsen snittes, er jægerne klar. Blandt andet er en 130 kg tung orne blevet skudt, mens majssnitteren kørte. Heldigvis er vildsvinene, hvor Goodvalley driver markbrug, ikke smittet med afrikansk svinepest, men alle forholdsregler tages. Der bliver dagligt afskudt vildsvin når der høstes majs.

En majsstak på 18 gange 160 meter

Der skal høstes 80 hektar pr døgn pr snitter, for at høsten kommer i hus indenfor tre uger. Snitterne tager 10 rækker, og der er mindst tre vogne til at køre majsen fra hvert snitter.

- I denne stak, skal der ensileres majs fra 300 hektar. Her er til tre måneder til vores biogasanlæg Koczala, der tager majs fra 1700 hektar, siger Christoffer Pedersen. Det er Goodvalleys største biogasanlæg, den producerer 2,3 mW. Anlægget ligger klos op ad den største svinefarm med 8000 søer. Svinefarmen Koczala bestyres også af en dansker. Han hedder Morten Noe og er kun 23 år. Morten Noe og svineproduktionen i Polen kan I læse meget mere om i Hyo i fremtiden, når han som staldskribent vil levere månedlige indlæg i magasinet Hyo fra årsskiftet.