Arlas acontopris for konventionel mælk stiger med 7,5 DK øre/kg fra 1. marts 2020.

Arlas acontopris for konventionel mælk stiger med 7,5 DK øre/kg fra 1. marts 2020, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Derfor vil Arlas acontopris for konventionel mælk af førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor medlemmet har indsendt data for Arlagården Plus, være 256,3 DK øre/kg.

Arlas acontopris for økologisk mælk forbliver uændret fra 1. marts 2020.

Derfor vil Arlas acontopris for økologisk mælk af førsteklasses kvalitet, hvor medlemmet har indsendt data for Arlagården Plus, være 316,9 DK øre/kg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Markedsoversigt:

Den globale mælkeproduktion i 2019 holdt sig på et relativt stabilt niveau, men mod slutningen af året begyndte de fleste større eksportmarkeder at vise tegn på øget vækst i forhold til året før. Produktionen af mælk i EU i december var 1,2 % højere end året før, hvilket resulterede i en stigning på 0,5 % i 2019 sammenlignet med 2018. Størstedelen af de nordeuropæiske mælkeproducenter, med undtagelse af UK og Irland, sluttede dog året på niveau med eller under de foregående års produktionstal. Det er kun i Oceanien, at vi har set tallene falde mod slutningen af året på grund af de varme og tørre forhold. Nordøen i NZ har været særlig hårdt ramt. De generelle forventninger er, at den globale mælkeproduktion vil fortsætte med at stige, men sandsynligvis i takt med den langsigtede udvikling i efterspørgsel.

De grundlæggende markedsforhold er stadig tydelige, og prisen på sødmælkspulver og skummetmælkspulver bør fortsætte med at stige. Konsekvenserne af coronavirussen og frygten for, at efterspørgslen i Asien falder, har medført negativ stemning og kortsigtede prisnedsættelser. Omfanget og varigheden af dette vil naturligvis afhænge af graden af usikkerhed om udbruddet, men kan have en betydelig indvirkning på kinesernes efterspørgsel efter mejeriprodukter.

Efter jul vendte køberne af gul ost tilbage, hvilket betød en stigning i efterspørgslen og dermed priserne. Priserne på mozzarella holder niveau, og den nye kapacitet har endnu ikke haft en indvirkning på priserne, mens markedet for gul ost (Edam og Gouda) har konsolideret de gevinster, der blev opnået i de første uger af året, og lagt sig i niveauet ?3,00 - ?3,10/kg. Den eneste mulige grund til bekymring er i forhold til hvordan coronavirussen vil påvirke efterspørgslen, når vi træder ind i højsæsonen for mælk i Europa, hvilket kan medføre et kortvarigt fald i priser. Men igen, de grundlæggende markedsforhold er stærke.

Priserne på smør og fløde i Europa, som lå stabilt ind i det nye år, er begyndt at falde svagt i februar, hvor det tyske Markenbutter-udbud lukker 5% lavere. Spotpriserne på fløde er faldet på tværs af Europa i februar, hvilket kan pege i retning af lavere priser i den europæiske højsæson for produktion.

Produktionen af økologisk mælk i UK har holdt sig højt, men efterspørgslen er faldet, hvilket har medført en ubalance i markedet og et behov for at sænke priserne. I de kommende måneder vil forretningen i UK øge sin investering i salgsfremmende aktiviteter for at skabe yderligere salg. Alle øvrige økologiske markeder er stabile.

Forventningerne til EUR er vendt efter svage økonomiske tal fra Tyskland og Frankrig blev efterfulgt af generel opbremsning i produktionssektoren i eurozonen mod slutningen af 2019. I forventning om at produktionen vil komme under øget pres i første kvartal af 2020 som følge af den generelle global opbremsning, svækkedes valutaen yderligere over for andre valutaer. Fortsat afmatning i den europæiske økonomi, især en opbremsning i Tyskland, vil medføre øget pres på salg af EUR.

Så styrkelsen af USD over for EUR skyldes i lige så høj den dårlige udvikling i EUR som den betydelige styrke af den amerikanske økonomi. Udtalelser fra den amerikanske centralbank har skabt bekymring om udsigterne for den amerikanske økonomi og har medført frygt for et fald i rentesatserne. I og med at det er et sikkert aktiv, kan frygten, forbundet med konsekvenserne af coronavirussen, naturligvis betyde, at efterspørgslen efter USD stiger og dermed styrker dollaren i forhold til andre valutaer.

GBP er blevet styrket henover den seneste måned, og trods dårlige økonomiske tal for det sidste kvartal af 2019 foretrækker markederne at se på væksten på 0,3 % for december. Den øgede inflation, offentliggjort til at være på 1,8 % - tættere på den engelske centralbanks målniveau på 2 % - letter presset for at skulle skære i satserne, som vil betyde en forholdsmæssig fordel i forhold til andre valutaer. Og selv om udsigterne til en endelig Brexit-aftale stadig er usikre, har regeringens flertal i parlamentet i det mindste medført nogen sikkerhed for, at der vil ske fremskridt.