Økologisk Landsforening ser med alvor på frafald af økologiske mælkeproducenter. Det giver et mindre økologisk areal og har store konsekvenser for landmænd, mejerierne, for naturen og for dyrene. Men foreningen mener, at der findes løsninger, som imidlertid kræver handling fra både politikere og dagligvarehandlen. Ærlige priser og adgang til jord er nøgleord.
- De økologiske mælkeproducenter brænder for økologi og ønsker at fortsætte som økologer, men det kræver også handling fra både politikere og supermarkederne.
Sådan lyder løsningsforslaget fra formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, Ole Sørensen, på baggrund af de udfordringer som mange økologiske mælkeproducenter står overfor i øjeblikket, og som for nyligt har fået 10 andelshavere fra Thise Mejeri til at stoppe deres leverance af økologisk mælk i 2015 og enten stoppe som landmænd eller gå tilbage til konventionel produktion.
Fair konkurrence
Økologiske mælkeproducenter er udfordrede på, at de har særligt behov for større jordarealer, fordi økologiske køer skal på græs, og at økonomien i økologi kræver en høj grad af selvforsyning med foder.
- Politikerne kan fjerne flere hindringer til økologernes adgang til jord, så vores køer kan komme på græs. Det gælder bl.a. den ulige konkurrence om jord i Sønderjylland, hvor den statsstøttede, tyske biogasproduktion betyder, at landmænd, der dyrker majs til ikke-bæredygtig biogas, kan betale meget mere for jord end landmænd, der producerer fødevarer - herunder økologer, siger Ole Sørensen.
Han peger også på, at bureaukratiske hindringer som f.eks. at økologer skal indgå femårs aftaler om økologisk drift, gør det svært at få forpagtninger, som ofte er kortere tid. Ligesom jordfordeling og anvendelse af offentligt ejet jord vil kunne prioritere økologernes behov for græsningsarealer, og en fordeling af landbrugsstøtten som tilgodeser landmandens indsats for natur, klima og vandbeskyttelse, vil gøre miljøvenligt landbrug mere konkurrencedygtige på fødevarepriser og i kampen om jord.
- Politikere skal også undgå at gøre problemet værre. Den kommende model for miljøregulering, som vil give konventionelle producenter mulighed for at gødske meget mere på store arealer i Danmark, må ikke yderligere forringe økologernes konkurrencedygtighed i forhold til ejerskab og forpagtning af jord, siger Ole Sørensen.
Ikke mælk som slagvare
Han peger også på, at der er behov for handling fra dagligvarehandlen, som kan sikre ærlige priser på økologisk mælk.
- Supermarkederne bør vise nytænkning og holde op med at bruge mælken ensidigt som slagvare. Når konventionel mælk sælges under den reelle pris, skævvrider det konkurrencen, og så kan økologi heller ikke sælges til den reelle pris. Det rammer de økologiske mælkeproducenter hårdt, siger Ole Sørensen.
Også forbrugerne kan hjælpe, siger Ole Sørensen.
- Forbrugerne er vores allierede. Og jo mere økologi de køber, jo flere nye økologer kan der komme til. Forbrugerne må meget gerne sende et signal om, at de ønsker fair og gennemskuelige priser på mælk i butikkerne, og at der ses kritisk på butikker, som sælger mælken fire gange billigere end flaskevand. Billig mælk er dyrt for naturen, for dyrene og for de økologiske landmænd, siger han.
Også mejeribestyrer hos Thise Mejeri, Poul Pedersen, er fortrøstningsfuld omkring situationen.
- Vi står selvfølgelig med nogle udfordringer, men vi er fortrøstningsfulde og har tillid til, at vi fremover kan servicere vores eksisterende kunder på uændret niveau og fortsat kan bevare vores nye konkurrencedygtighed på mælkeprisen. Vi forventer, at nogle af de nuværende andelshavere, udvider deres produktion, og at der kommer nye til, siger Poul Pedersen.
Thise er allerede i dialog med mælkeproducenter, der er interesserede i at blive nye andelshavere i mejeriet.
