De cirka 2850 mælkeproducenter i Danmark har ét hovedfokus. At få afregningsprisen på mælk sat op.
- Uden tilstrækkelig indtjening til mælkeprocenterne er det vanskeligt at lave flere investeringer for at tilgodese dyrevelfærd, miljøet og medarbejderne. Mange af mine medlemmer har stadig et stort efterslæb og høj gældsbyrde efter finanskrisen. De har endnu ikke været oppe og få nok luft efter krisen til at fylde gældshullerne, siger Kjartan Poulsen, formand for mælkeproducenterne i LDM.
For formanden er løsningen på medlemmernes økonomiske problemer ret ligetil og konkrete.
- Vi skal lægge pres på vores aftagere. Her tænker jeg naturligvis primært på Arla, der aftager 90 procent af mælken. Det er simpelthen nødvendigt med højere afregningspriser, for at mælkeproducenterne kan overleve i fremtiden og udvikle sig, siger Kjartan Poulsen.
- Priserne har varieret meget over de sidste 10 år. I den sammenhæng er det værd at nævne, at en prisforskel på blot 1 øre i fald per liter betyder en forskel i indtjening for en dansk gennemsnitsbedrift på cirka 20.000 kroner.
De sidste 10 år er antallet af producenter faldet markant fra cirka 4300 producenter i 2009 til cirka 2850 producenter i 2018, et fald på 1450 producenter over ni år, ifølge tal fra LDM. Mange landmænd kigger sig rundt i deres nærområde og oplever nedlæggelser af bedrifter og konkurser i landbruget.
- Vi har ikke en økonomi i kvægbruget, der for alvor betyder, at vi kan komme ovenpå. Derfor bekymrer det mange, når de oplever bedrifter lukker én efter én rundt omkring dem, siger formanden.
Næste generation
Selv har han 900 økologiske malkekvæg i staldene på gården ved Outrup lidt uden for Varde. Sønder Højgaard I/S driver han sammen med sin nabo Preben Lauridsen og kompagnonens søn, Mikael Lauridsen.
Mikael Lauridsen kom med i firmaet i 2013 som en del af strategien om generationsskifte.
Netop skiftet til de unge landmænd giver branchen store hovedbrud.
- Det er faktisk lidt komisk, og så alligevel ikke. Jeg er 56 år og betegnes som en af de unge i erhvervet. Gennemsnitsalderen stiger og er nu oppe på nogle og 60 år. Jeg kan godt forstå de unge. De kigger på, hvor kan de tjene deres penge uden at løbe en stor risiko for gældsætning. Et job med almindelige arbejdstider, ferie med familien og fast løn. Selv om de står med lysten til selv at drive landbrug, har de meget svært ved at låne penge i banken, hvor de ofte selv skal stille med 20 procent i egenkapital for at købe en bedrift, fortæller Kjartan Poulsen.
I dag bliver langt hovedparten af bedrifter opkøbt som lukningstruet eller som konkursbo. Kun ganske bedrifter bliver købt i rene og frivillige handler.
- Lige nu kan vi se, at de fem største banker forsøger at nedbringe deres portefølje af landbrug ret kraftigt. De vil nok svare benægtende, men vi kan se, at de økonomiske krav til nystartede landmænd er vokset. De skal i dag ofte komme med flere millioner, men det er helt urealistiske krav at stille til unge landmænd, siger formanden.
Klimaløsninger
Landbruget står med høje krav fra samfundets side om at reducere mængden af C02.
- Det lykkes visse grupper at skabe en stemning af, at man kan flyve til Thailand på ferie flere gange om året, bare man stopper med at spise oksekød. De tror, de to ting har den samme effekt på klimaet. Det er naturligvis en fejlopfattelse. Der er kun ét sted, hvor klimaet for alvor bliver belastet, og det er fra den gas og olie, vi pumper op fra undergrunden, siger Kjartan Poulsen.
Formanden gør opmærksom på, at vi i Danmark i dag kun har godt en tredjedel af de køer tilbage, som vi havde for 50 år siden.
- Vi kan naturligvis også i landbruget bidrage med klimaløsninger. Vi kan også spare på fossil energi, og på vores jorde har vi mulighed for i højere grad at oplagre kulstof i planteavl, siger Kjartan Poulsen.
Selv om udmeldingerne fra flere partier kræver skrappe klimaopstramninger i landbruget er LDM-formanden ikke voldsomt bekymret for udfaldet af et kommende folketingsvalg.
- Alle de store partier har et godt kendskab til landbrug, både til de værdier landbrug bidrager med og de problemer, som landbruget er tynget af for tiden. Situationen er, at enhver ny byrde, som ikke genererer øget indtjening, vil tvinge flere landbrug i knæ, og det er der trods alt ingen af de ansvarlige partier, som ønsker.
- Min største bekymring er, hvilke modkrav, de støttepartier som bliver nødvendige for både en blå og en rød regering, vil komme igennem med i fasen mellem valget og regeringsdannelsen, siger Kjartan Poulsen.
