I forbindelse med det generelle prisfald på afgrøderne og dermed forringelser af økonomien i planteavlen er det nærliggende at fokusere på besparelser i stykomkostningerne, herunder udgifter til udsæd, planteværn og gødning.
- Men fokuserer du udelukkende på besparelser, risikerer du at spare dig ihjel og dermed ikke benytte dig af nogle af de oplagte muligheder, der er nemme og hurtige til at tilpasse din bedrift. Samtidig mister du også muligheden for at komme med på toget, når afgrødepriserne på et tidspunkt sandsynligvis igen begynder at stige, fortæller Carsten Lundsteen, Seed manager, Syngenta Nordic.
Hybrid vinterbyg
- Der findes også en mere fornuftig vej - nemlig at kigge på sædskiftet på den enkelte bedrift. Det er en ældgammel erfaring, at der som regel kan dyrkes mere på et jordstykke, når man lader afgrøderne afløse hinanden. Sædskiftet er grundpillen i at opnå et højt og stabilt økonomisk udbytte af driften, men mange har i de seneste år glemt dette, fortæller Carsten Lundsteen.
Arealet af vinterbyg er igennem de seneste mange år faldet i Danmark, hvilket primært skyldes alt for lave udbytter pr. hektar.
- Med lanceringen af hybrid vinterbyg i Danmark, er der kommet en ny mulighed for at opnå en ny udbyttestandard, der på markniveau ofte vil ligge ét ton pr. hektar over tidligere vinterbygudbytter, fortæller han, men påpeger:
- I virkeligheden skal hybrid vinterbyg ikke sammenlignes med de traditionelle vinterbygsorter, men derimod med flere-års vinterhvede, triticale og vinterrug.
Hybrid byg klarer stressperioder bedre end vinterhvede og triticale, primært på grund af et større rodnet, men også på grund af afgrødens evne til at komme ud over stepperne, inden det for alvor bliver tørt.
- Det har vi set mange eksempler på i år, hvor tørkepletter har været meget udbredte i mange marker, men et sjældent syn i hybrid vinterbyg.
- Samtidig er hybriderne to til tre uger tidligere moden end de øvrige vintersædsarter, hvilket normalt giver en tørrere høst og en markant bedre arbejdsfordeling i den meget travle tid af året.
- Det er billigt at svampebehandle hybridbyg-sorterne, da udgifterne ofte vil ligge 200 - 300 kroner lavere pr. hektar end i vinterhvede, fortæller afgrødechefen.
Hybrid vinterbyg konkurrer særdeles godt med vanskelige ukrudtsarter på grund af afgrødens vegetative vækst, som sikrer, at ukrudtsarterne ikke har plads og lys til at konkurrere med hybridbyggen. Eksempelvis vil en meget udbredt ukrudtgræsart, som væselhale trives dårligt med den lille lysmængde i en tæt hybridbyg-sort og derfor blive gul i farven og forblive i bunden afgrøden.
Fordel at så tidligt
- Der er i disse år meget stort fokus på at anvende eget udsæd i efteråret. En anden langt mere attraktiv vej er at købe noget certificeret udsæd, leveret til tiden og så spare på udsæden pr. hektar ved at få indledt såningen fra begyndelsen af september, forklarer Carsten Lundsteen.
Almindelig praksis har i mange år været at så vintersæd fra cirka den 20. september afhængig af geografi og driftsform. Baggrunden for denne tradition har været risikoen for goldfodsyge, havrerødsot og større ukrudtsproblemer - alt sammen ting, som kan håndteres med det rigtige sædskifte og den rigtige målrettede strategi og indsats.
- Mange har i de seneste år glemt, at det generelle udbyttepotentiale i den enkelte afgrøde bliver markant lavere ved sen såning i forhold til tidlig. Samtidig vil rodnettet blive op til 33 procent mindre, hvilket gør planten markant dårligere til at optage vand og næringsstoffer.
- Vinterhvede og vinterbyg vil normalt buske sig tre til fire gange bedre ved såning første uge i september i forhold til første uge i oktober. Du kan altså med andre ord spare tre til fire gange på udsæden ved tidlig såning i forhold til sen. Altså 130 planter pr. hektar (cirka 65 kg/hektar) i forhold til minimum 390 planter pr. hektar (cirka 195 kg pr. hektar).
Carsten Lundsteen fremhæver også, at man opnår en afgrøde, der kan klare stress langt bedre på grund af det større rodnet. Afgrøden har samtidig langt færre problemer med snegle og opnår en markant bedre vinterfasthed.
Vælg rigtig sort
Carsten Lundsteen lægger dog vægt på, at man vælger den rigtige sort til tidlig såning:
- Tidligere har der blandt forædler-firmaer og rådgivere været alt for lidt fokus på og information om, hvilke sorter der er velegnede til tidlig såning, og hvilke sorter der bestemt ikke er velegnede til dette. I Syngenta ved vi igennem forsøg og test, at vores hybrid-vinterbyg-sorter er særdeles velegnede til tidlig såning. De holder vækstpunktet tæt ved jord-overfladen og strækker sig ikke i efteråret - i modsætning til mange andre sorter på markedet.
- Vores opformeringsarealer og oprensning foregår i Danmark, og dette sikrer, at udsæden er klar, når den skal anvendes. Dette er meget vigtigt, når du skal planlægge din såning i efteråret, fortæller Carsten Lundsteen.
Han fortæller dog også, at såningen kan ske for tidligt, og han fraråder såning, når jordtemperaturen er under 15 grader. Såning ved for høj jordtemperatur giver slappe planter, der falder sammen og kan give råd i efteråret.
Fordel arbejdet
Med hybrid-vinterbyg bliver sæsonen spredt ud over en længere periode, og det er med til at holde omkostningerne nede både hvad angår en bedre udnyttelse af grejet og også en reduktion i overarbejdsbetaling:
- Et sædskifte, hvor hybrid-vinterbyg indgår, giver mulighed for at få bjærget afgrøderne med nuværende maskiner. Maskinomkostningerne udgør en væsentlig del af omkostningerne til dyrkning på et moderne planteavlsbrug.
- Ligeledes udgør overtidsbetaling en væsentlig del. Ofte vil et sædskifte, hvor hybrid-vinterbyg indgår med 20 til 25 procent, reducere de samlede udgifter til disse poster med 10 til 15 procent, og samtidig vil du få gennemført alle arbejdsopgaver rettidigt.
- Det er noget, der på de fleste ejendomme vil betyde langt mere, end tidligere vurderet. Derfor er hybrid-vinterbyg ikke kun interessant på svine-ejendomme, men også på større planteavlsbedrifter, hvor behovet for rationaliseringer absolut også er i fokus i disse år, vurderer Carsten Lundsteen.
