Hvordan ved du som leder indenfor landbruget, om I afsætter tilstrækkelige ressourcer til at tænke og handle nyt?

Virksomheder og organisationer er efterhånden enige om, at udvikling og nytænkning er vigtigt, men hvornår er nok nok? Kan man også have for meget innovation?

De såkaldt eksponentielle teknologier, som jeg blandt andet skriver om i min bog Disruptionbogen, har betydet en virkelighed, hvor digitalisering er blevet en selvfølge, og hvor disruption er blevet en mulighed og dermed også en risiko. Uanset om vi taler chatbots, droner, kunstig intelligens eller selvkørende biler, så ved vi, at én eller flere af disse teknologier kommer til at påvirke store områder af samfundet på markante måder. Læser man "Flash Foresight" af amerikaneren Daniel Burrus får man endda også en ret god indikation af, hvornår og hvordan dette formentlig kommer til at ske.

Denne virkelighed, hvor forandringen er den eneste konstant, understreger vigtigheden af innovation, men giver ikke svaret på mit indledende spørgsmål: Hvordan ved man, om man innoverer nok?

Der kan ikke gives ét entydigt svar, men et godt sted at starte vil være at sikre, at I som organisation går fra at være forandringsparat til forandringsskabende. Det vil sige, at I ikke kun har en strategi for jeres innovation, men en kultur.

En kultur indebærer, at innovation finder sted, uanset om det er skrevet i en strategi eller ej. Det kan finde sted igennem idéportaler, hvor medarbejderne kan byde ind med nye idéer, der så siden omdannes til forbedringer og forandringer i organisationen, eller det kan ske igennem etableringen af inkubatorer og acceleratorer som en del af virksomhedsstrukturen. Det har vi endnu ikke knækket koden til at kunne svare sikkert på.

Hvad vi ved med sikkerhed er, at det kræver en kultur, hvor medarbejderne ikke blot får at vide, at de gerne må være innovative, men at man også understøtter dette i praksis igennem både rammevilkår og motivation. Sker det ikke, sker der ingenting.

Ergo vil I sjældent innovere nok, hvis jeres tilgang til innovation er den, at det skal foregå som en tilføjelse til den i øvrigt travle hverdag. Hvis det er din holdning som leder, så vil du formentlig blot opleve frustration, øget stress og mindre innovation. Du er altså nødt til at turde afsætte ressourcer og fokus. Du må stoppe op for sidenhen at kunne sætte tempoet op.

I nogle organisationer opfordres medarbejderne til at afsætte en time om ugen eller måske endda en time om dagen til at arbejde på nye og innovative løsninger og tiltag. Dette er en udmærket tilgang til innovationskultur, så længe det så samtidig er realistisk, at medarbejderne kan finde den nødvendige tid. Det er altså ikke nok, at det blot er noget, I siger som ledelse. I skal sikre, at medarbejderne ikke blot skal løse de samme opgaver som hidtil, men at der rent faktisk frigøres tiden til at tænke nyt.

Når I har sikret dette, så lyder anden del af svaret på det indledende spørgsmål, at I kan se det på de resultater, I skaber. Der findes forskellige værktøjer til at kvalificere den innovation, I skaber, og ofte er den form for målbarhed produktiv, fordi den også giver argumenter til resten af organisationen: "Se her hvad vi har skabt, efter vi bevidst har afsat ressourcer til at innovere. Det var aldrig kommet uden dette nye fokus."

Hvis du ikke bryder dig om at være helt så analytisk, så kan du også vælge den mere pragmatiske tilgang: Nemlig at kigge på organisationens produkter og services og spørge dig selv: Er dette genbrug af vores eksisterende sortiment, eller lykkes vi rent faktisk med at introducere virkeligt nye og banebrydende løsninger til vores kunder?