Når det handler om optimering i marken er det altid en god ide at starte med de lavthængende frugter først. Men hvilke parametre kan vi så sætte ind på?

Et af de hurtigste områder at sætte ind på er chaufføren, men til gengæld et af de sværeste at præge. Chaufføren på traktoren er ham, der direkte kan gøre noget ved at reducere brændstofforbrug, vedligehold og levetid på maskiner og traktor.

Tænk også på logistikken

Et andet område der hurtigt kan optimeres på er logistikken. både hjemme på gården, men også i marken. Det er transportopgaverne hvor især gylle kræver overvejelser, men også korn og grovfodertransport kan betale sig at regne på. Omkring gyllen kan det ofte være en god ide at bruge buffertank, når vi rammer de fem kilometer. Der kan dog være forhold der gør, at det er mere økonomisk fordelagtig at køre med kortere afstand. Tanken om lastbilkørsel kan også bruges, når der køres korn. En sneglevogn i samarbejde med mejetærskeren og en lastbil, kan ved længere afstande være en god ide. Det har også den fordel, at sneglevogne ofte er monteret med en stor dækstørrelse og derved kan eventuelle trykskader også reduceres. Lastbildæk i marken er et absolut no-go. Det ødelægger ganske enkelt jorden.

Dæk og dæktryk der passer til opgaven

Et tiltag der kan gøres for at mindske trykskader, er stor dækmontering med lavt dæktryk. Der er dog udfordringer, vejkørsel og markarbejde kræver to forskellige dæktryk. Der findes på markedet i dag systemer der kan magte opgaven med at lukke luft ud og ind af dækkene hurtigt nok. Med dæktryksregulering kan der gennemsnitlig spares 10 procent diesel. Ved nogle opgaver så som jordbearbejdning og gyllekørsel er besparelsen langt større, på grund at mindre hjulslip og mindre nedsynkning. Synker traktoren en centimeter i pløjet jord, øges brændstofforbruget med 10 procent. På vejen er der mindre rullemodstand ved at øge dæktrykket.

Orden på lager og værksted

En simpel ting der kan være med til at lette arbejdet - måske ikke lige i marken - men nærmere udenfor, er at have styr på værksted og lager. Et ordentligt værksted med styr på værktøj, sliddele, reservedele og så videre vil alt andet lige mindske den tid det tager, at finde det man skal bruge i tilfælde at et nedbrud. Ligeledes vil det fremme processen i forhold til udskiftningsstrategien, at renovere inden nedbrud, hvilket reducerer omkostningerne væsentligt.

Teknologi øger effektiviteten

Brugen af GPS, både til kørsel, og til brugen af maskiner som sprøjter, gødningsspreder, plov og såmaskine kan være med at optimere driftsøkonomien. For mange er ploven forholdsvis ukendt i forhold brugen af GPS, men ved kilestykker kan brugen af automatisk styring af den variable furebredde sænke arbejdstiden og øge effektiviteten, så man kan slippe for nogle af kilerne. Det har overrasket en del, at der ikke kun er arbejdsbesparelse ved brug af GPS men i høj grad også mandskabspleje, da det virkelig gør arbejdet meget mindre belastende og chauffører bliver ikke nær så trætte.

På den lange bane

På længere sigt er der flere ting der kan gøres for at optimere. Det kræver at der arbejdes med strategier. Hvilken plan er der for bedriften, hvad er udskiftningsstrategien for maskiner og traktorer, hvordan ser vi afgrødesammensætningen fremover, hvilke udfordringer ser vi inden for en femårig periode, kan maskinparken trimmes således vi gør den mere simpel og effektiv.

Kend din pris på opgaven

Det dyreste i maskinparken er mejetærsker og traktorer, og derfor er det vigtig at have fokus på, om der kan spares en traktor eller om det er billigere at leje ind til tærskerarbejdet. Vi ser ofte at det kan være billigere at få maskinstationen til at lave nogle arbejdsopgaver eller totaldrift. Den bedste måde at finde ud af hvilket alternativ der er billigst, er at bruge en maskinanalyse eller lave en beregning på hvad det koster at udføre den enkelte opgave.

Kørsel koster

Arronderingen af jorden har også meget at sige, når der snakkes strategi. Findes der flere marker i en markblok længere væk, kan det være en fordel at tænke i samme afgrøde, hvis transporterne skal reduceres. Som tommelfingerregel koster det, på en mark hvor der skal udbringes husdyrgødning og bjærges halm, 200 kroner pr. kilometer pr. hektar mens det for græs koster 300 kroner pr. kilometer pr. hektar. Der skal derfor nøje overvejelser til, når vi snakker afgrødevalg og maskinkapacitet.

Differentiering af input

Teknisk set vinder tanken om differentieret gødning og pesticidbrug frem. Med etablerede teknikker som GreenSeeker og N-sensor, der vurderer hvor grøn marken er, så begynder vi at kunne bruge data til at differentiere på marken. CropSat blev sat i verden i sidste sæson, men vi mangler dog den tekniske del til at kunne udnytte potentialet fuldt ud. Nogle gødningsspredere og sprøjter kan dog allerede nu bruge systemet. Teknikken kan også bruges til kalkspredning, gylle, kalifordeling og andre næringsstoffer.

Fremtiden

Ses der endnu længere ud i fremtiden er det slet ikke sikkert, vi skal sidde på traktoren. Der er allerede nu steder i landet, hvor førerløse traktorer gør arbejdet. Det er især inden for plantagearbejde og gartnerier det kører indtil videre. Tanken om at lade traktoren klare opgaverne selv, er måske ikke umiddelbart noget der helt er til at forstå. Men ved at lade traktoren gøre arbejdet selv, har vi muligheden for at gå ned i størrelse, for så at lade den køre nogle flere timer. Eksempelvis vil gyllekørsel kunne klares med en mindre gyllevogn med en buffertank, hvor den selv kører til og bringer ud. Dermed vil vores problem med strukturskader blive meget mindre. Rigtigt mange opgaver vil kunne klares førerløst. Der mangles dog en del teknisk og lovmæssigt for at nå i mål, så maskinførerne behøver ikke gå arbejdsløse foreløbigt. Visse opgaver kan man ikke forestille sig ville kunne klares førerløst, men udviklingen går så hurtigt, at selv en mejetærsker er førerløs om seks år.