Større velvilje fra politikerne, større forståelse fra forbrugeren og realisme. Det er ifølge Thomas Drehn opskriften på overlevelsen for dansk landbrug.

Thomas Drehn er 21 år gammel og studerer for tiden produktionsleder på Landbrugsskolen Sjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har taget hele min landbrugsuddannelse her på Landbrugsskolen Sjælland, og det er blandt andet fordi, at mine forældre bor tæt på, og da jeg hjælper til på deres gård, var det vigtigt for mig ikke at komme for langt væk, fortæller Thomas Drehn.

? Man skal tro på det?

Den unge landmand har hele vejen igennem sin uddannelse været meget målrettet i sine valg, og siden han tog 10.klasse på efterskole, har der stået landbrug på programmet.

- Jeg er opvokset på en gård med svineproduktion og markbrug, og derfor har jeg en lige stor interesse for både svineproduktion og planteproduktion. Dog mener jeg, at det er vigtigst at få en stor viden indenfor svin, da det gerne på sigt skulle være her pengene skal tjenes for mit vedkommende. Af den grund har jeg valgt at læse svin som linjefag under min uddannelse på Landbrugsskolen Sjælland. Jeg har dog også prøvet lidt andet, blandt andet erhvervspraktik som landbrugsmaskinmekaniker, fortæller han.

Selve praktikken i forbindelse med Thomas Drehns landbrugsuddannelse har i den ene praktikperiode foregået på forældrenes landbrug, hvor der produceres 21.000 slagtesvin fra syv kg, og der drives 216 hektar med korn og raps. Den anden praktikperiode foregik i et sohold med 720 søer, da det er et krav, at man i løbet af sin praktikperiode får erfaring med moderdyr, men også fordi det er en vigtig del i svineproduktionen at have kendskab til alle produktionsgrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glidende generationsskifte

Det er ikke kun Thomas Drehn, der har interesse i forældrenes gård, idet hans storebror for tiden læser til jordbrugsteknolog på Selandia i Slagelse.

- Min far synes da, at det er en fornøjelse, at vi sønner er med i det derhjemme, og at vi interesserer os for det, og det er da også et fælles ønske, at vi på en måde kan lave et glidende generationsskifte, men det er endnu langt fra aktuelt. Alligevel har det altid været mine forældres holdning, at hvad vi uddannede os til, var vores eget valg, og at vi skulle gøre, hvad vi ville, forklarer Thomas Drehn.

- Jeg vil helt sikkert gerne være selvstændig på sigt, om det så bliver på mine forældres gård eller måske på en mindre ejendom til en start, det må tiden vise.

Thomas Drehn pointerer vigtigheden af at have baglandet i orden, når han på et tidspunkt skal ud og snakke med en bank om finansieringen af sin kommende ejendom.

- Jeg tror, at det er en fordel, at komme med den baggrund og det bagland jeg har overfor banken, i forhold til nogle af mine medstuderende som ikke har forældre, der kan inddrages i et generationsskifte, hvilket, jeg synes, er en uretfærdig men objektiv sandhed. Desuden har vi på skolen haft en del møder med Gefion, hvor vi har hørt om vigtigheden af uddannelse, opsparing og erfaring, og det har været meget lærerigt, fortæller Thomas Drehn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planteproduktion i Canada

Når Thomas Drehn er færdig som produktionsleder, er det planen, at der skal rives et år ud af kalenderen, inden der skal læses videre til agrarøkonom.

- Jeg vil rigtig gerne en tur til Canada og arbejde på et plantebrug. Ikke så meget kun for det faglige men ligeså meget for at udvikle mig personligt. Derefter vil jeg læse til agrarøkonom, for så at arbejde i måske to eller tre år et andet sted end derhjemme for at få inspiration, siger den målrettede unge landmand, der dog ikke lægger skjul på, at det vil trække i ham at komme hjem og arbejde.

Fremtiden for dansk landbrug.

- Man bliver nødt til at tro på det. Så kontant er meldingen, når Thomas Drehn skal spå om fremtiden for dansk landbrug.

- Jeg tror ikke på at landbruget - og i særdeleshed svineproduktion - vil blive udfaset i Danmark. Det vil have for store konsekvenser, hvis eksempelvis slagtesvineproduktionen bliver flyttet til udlandet. Der bliver brugt så meget korn til grisene, at det vil betyde et stort dyk på kornpriserne, hvis det i stedet skulle sælges ud og ikke bruges til svinefoder. Vi bliver nødt til at få forbrugerne til at forstå alternativet til dansk produktion, for de har så mange af deres fakta forkert. Hvordan tror de for eksempelvis dyrevelfærden vil være, hvis alt vores kød skulle produceres i Polen? spørger Thomas Drehn, som hellere end gerne tager diskussionen op omkring landbruget med den "almindelige" forbruger.