Prisen på mælk kan vi ikke selv aftale, det har de fleste overladt til mejerierne at sørge for. Når afregningsprisen i gennemsnit de sidste 12 år har været på 2,57 kroner pr. liter mælk før efterbetaling, skal din produktionspris ligge under dette niveau for at kunne tjene penge over tid.
Når vi ser på en periode tilbage til 2007, har gennemsnitsprisen cirka været på 2,57 kroner pr. liter mælk plus efterbetaling. Hvis din produktionspris er over dette niveau, så har der været nogle år hvor du ikke har tjent penge men skabt underskud. Det er altid vigtigt at kende sin produktionspris, og hvor pengene bliver brugt.
Der er flere og flere pengeinstitutter, der har en produktionspris i dette niveau som mål for deres landmandskunder, især hvis der skal ekstra likviditet til, nu hvor mælkeprisen kun er på 2,00 - 2,17 kroner pr. liter. Hvor er det så fokus skal ligge, når vi ser på det område, der har med produktionen at gøre.
Fokus på omkostningerne
Ser vi på figur 2, består den af cirka 20 omkostningsposter, i dette eksempel fordelt i øre pr. liter mælk. De største poster er selvfølgelig omkostninger til foder, ikke mindst omkostninger til produktion af grovfoder. Her har vi set eksempler, hvor det koster op mod 1,75 kroner at producere en grovfoderenhed - det er der ikke plads til.
Det er også vigtigt at have fokus på indkøbsstrategien på tilskudsfoder, men her er fodereffektivitet også et område, der skal være fokus på. Har man det rigtige antal opdræt, eller går der et større antal kvier, der skal passes, hvorved omkostningerne til foderet stiger. Kunne antallet reduceres for at mindske udgifterne?
Det næste område er finansiering, det er ikke renten på realkreditten, der er et problem. I de fleste beregninger vi har analyseret, ligger den typiske udgift til rente på realkreditten på cirka tre øre pr. liter EKM-mælk, men dertil kommer bidrag med cirka 11 øre. Men det, der kan have den helt store omkostning, er bankrente, hvis der er opbygget en større gæld her til. Den kan man ikke lige fjerne fra dag til dag, men her er det vigtigt at have fokus på afdragsprofilen på realkreditlånene for at afdrage hurtigere på bankgælden.
Områder som løn og vedligehold er områder, som altid står for skud, men her er der flere faktorer, der påvirker. For den enkelte mælkeproducent er det vigtigt at udnytte de produktionsrammer, man har, uden at skulle investere større beløb. Det kan godt give lidt større omkostninger på løn og vedligehold her og nu, og måske ikke være det bedste sats på langt sigt, men her drejer det sig om at komme igennem denne periode, hvor mælkeprisen er meget lav, og så må vi vente med investeringerne, til vi har et andet niveau på mælkeprisen, og det skal vi nok få igen, men vi skal kunne overleve indtil.
Hold fokus på produktionsprisen
Vi har i landbruget jagtet omkostninger de sidste mange år, og de fleste vil nok sige, at man har gjort alt det, der kan gøres, men der er cirka 20 områder at tage fat på, og bare en øre i gennemsnit pr. område er 20 øre, og kan gøre forskellen på om man kommer over på den anden side af bølgedalen eller ej. Vi oplever tit, at der kan hentes mellem tre og seks øre på at disponere tilskudsfoder på de rigtige tidspunkter.
Der kan måske laves bedre aftaler på hele det område, der hedder diverseområdet. Der er måske noget, man kan skære væk i en periode. Målet skal være, at det ikke må koste mere end 2,65 kroner inklusiv renter og afdrag/afskrivninger og privatforbrug at producere en liter energikorrigeret mælk, og det kan lade sig gøre.
I de besætninger, hvor vi de sidste to år har haft fokus på disse områd-er, er det lykkedes at flytte produktionsprisen fra cirka 2,80 kroner pr. liter mælk, til nu 2,42 kroner i 2015, og forventet 2,32 kroner i 2016. De producenter, vi ser, der ligger i den laveste ende, er på 2,05 til 2,25 kroner pr. liter EKM-mælk.
Hvordan griber man det så an?
Først skal du finde ud af, hvor din produktionspris ligger i dag. Hvilke områder kan give mest her og nu og så udvælge dem. Lav en strategi på maksimalt fem linjer og maksimalt fem områder, med fokus på at nå det. Hav styr på den daglige likviditet, så man ved mindst to til tre måneder før, man får behov får et ekstra likviditetsbehov.
Det er også vigtigt at have indsigt på de områder, der kan bidrage positivt til likviditeten. Hvis man kan reducere omkostningerne med 20 øre pr. kg EKM-mælk ved at have fokus på de rette steder og have en strategi for indsatsen, ja så kan man formentlig også nemt sætte 20 øre til, hvis man ikke har fokus på omkostningerne. Det er selvfølgelig ikke så stort et problem, når mælken koster tre kroner og derover, men det bliver det, når prisen falder.
Det er vigtigt at lave opfølgning på de tiltag, der sættes i værk, ud fra de målepunkter vi kan bidrage med. Men ikke mindst så er det vigtigt, når mælkeprisen er højere end vores produktionspris, at vi så også har muligheden for at investere og afdrage lidt ekstra.
Vi styrer ikke mælkeprisen selv
Mælkeprisen styres fremadrettet af verdensmarkedet, herunder af udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at vi også fremover vil se udsving på den afregningspris, vi kan opnå for mælken. Lige nu er vi i en tilpasningsperiode, hvor overbuddet af mælk skal reduceres. Det sker på den hårde måde, nemlig ved at dem, der har en for høj produktionspris, må stoppe med at producere mælk. Hvis ikke, det skal være dig, der skal stoppe, er her nævnt nogle områder, du skal have fokus på.
Senere vil Bovi bringe et portræt af en mælkeproducent, der har været igennem denne proces de sidste to år. ?
