Mælkeproducent Kurt Nielsen ved Ringkøbing har sammen med sin kvægkonsulent og Karl Skovgaard fra Demetra de sidste to år haft fokus på at plukke alle de lavthængende frugter og optimere produktionsprisen på mælk. Det har ikke været en let proces, og der er lagt mange timer i det.
Hvis man spørger kvægkonsulent Brian Pilgaard fra Kvægkonsulenten, har vi i Danmark alt for stort fokus på dækningsbidrag og produktionsresultaterne, og alt for lidt indsigt i produktionsprisen for de kilo mælk vi producerer. Vi har i Danmark en gennemsnitlig produktionspris på 2,70 kroner pr. kg mælk, holdt op imod at afregningsprisen i gennemsnit de sidste ti år, har været 2,55 kroner pr. kg mælk.
- Vi skal lære at holde produktionsprisen nede, siger Brian Pilgaard og uddyber:
- Vi kan let producere en masse kilo mælk, men hvis det er for dyrt for os, nytter det jo ikke noget.
Hos Kurt Nielsen er det lykkes at få produktionsprisen ned fra 2,9 kroner pr. kg mælk i 2014, men målsætningen er, at han helst skal ned under 2,26 kroner pr. kg. i 2017, og det ser ud til han når en del af vejen i 2016.
- Efter vi har fået lavet et budget for den målsætning, styrer jeg mere efter det, siger han og fortsætter:
- Tidligere fik vi kun lavet driftsbudgetter i bedriftsløsning, og dem kunne vi ikke rigtig bruge til noget som helst, i dag er der nogle simple styringsværktøjer, der gør det nemt og overskueligt, også for bankerne.
Fra økologi til konventionel
Et af de første tiltag, som Kurt Nielsen tog i samarbejde med sin konsulent, var at droppe økologien og omlægge til konventionel produktion igen.
- Det var i den periode, hvor Arla opfordrede flere til at droppe økologien, fordi de havde for meget økologisk mælk, fortæller han og fortsætter:
- Når jeg så i dag ser, at de opfordrer flere til at lægge om til økologi, bliver jeg faktisk vred, for det er jo lidt at røvrende os, der droppede økologien dengang.
Brian Pilgaard pointerer dog, at omlægningen primært skyldes muligheden for at hente mere mælk ud af køerne, og at der var en længere diskussion bag denne beslutning.
Marken er bortforpagtet
Efter omlægningen har Kurt Nielsen valgt at lade maskinstationen leje marken, så han kan koncentrere sig fuldt ud om stalden.
- Da jeg foreslog Kurt at stoppe med markarbejdet, krævede det lige lidt tid til overvejelse, inden han indså den gode ide, fortæller Brian Pilgaard.
I dag er Kurt Nielsen glad for den beslutning, og alle maskiner er væk, lige som alle omkostninger til vedligehold.
- Det er en stor lettelse, at man ikke selv skal stå for markarbejdet, men blot kan indkøbe foderet fra maskinstationen, siger han.
Aftalen indebærer, at maskinstationen er forpligtet til at levere en bestemt mængde grovfoder, og samtidig bliver det prisfastsat ud fra grovfoderets kvalitet, hvilket er fantastisk.
- På den måde har maskinstationen også en stor interesse i ikke at lave dårligt grovfoder, fortæller Kurt Nielsen.
Stalden er fyldt helt op
I dag har Kurt Nielsen 270 køer i produktion, hvilket er absolut maksimum i det staldanlæg, han har. Om vinteren går der et malkehold i goldkoafdelingen, og goldkøerne er flyttet på dybstrøelse i et område, hvor der tidligere stod enkelbokse til kalvene. Disse bokse er flyttet ud i laden. Om sommeren flyttes det ene malkehold ud på græsmarken foran stalden for kun at gå ind for at æde og blive malket.
- Det giver selvfølgelig en del logistik, når man skal flytte malkeholdene sådan rundt, men når vi ser på tiden, er vi nødt til at udnytte rammerne fuldt ud, siger Kurt Nielsen.
Han har ingen planer om at udvide hverken stald eller besætning yderligere, og han kan da heller ikke garantere, at han ikke vil gå ned i koantal, hvis mælkeprisen retter sig igen.
Fokus på at holde produktionen
Flere steder i verdenen har man den tilgang til mælkeproduktion, at den hele tiden skal tilpasses prisen. Falder prisen markant, stopper man blot mælkeproduktionen, indtil prisen igen stiger. Herhjemme ser man ifølge Brian Pilgaard ikke dette, for mange sparer på foderet og accepterer lavere ydelse. Dette er ikke vejen, vi skal holde dampen oppe på produktionen, da den er så tung, og ikke bare lige vender igen.
- Jeg mener bestemt, vi skal kigge på omkostningerne, men vi skal holde os midt på vejen og ikke søge ud til kanterne, siger han og uddyber:
- Det er vigtigt, at vi holde produktionen oppe, så den er klar, når prisen stiger igen.
Hos Kurt Nielsen har man da heller ikke droppet planen med at stige i ydelse, men der er alene kommet fokus på, at prisen for at nå dertil ikke bliver for høj.
Fra landmand til virksomhedsejer
Hvis kvægkonsulent Brian Pilgaard skal beskrive den største forandring, er det, at Kurt Nielsen er gået fra at være landmand til nu at være virksomhedsejer. Det at bedriften har fravalgt nogle driftsgrene, og arbejder med vores primære hverv, som er at producere mælk, har virkelig flyttet tankerne.
- Det er da muligt, at det er rigtigt. Det er jo ikke noget, man selv ser på samme måde som andre udefra, siger Kurt Nielsen og fortsætter:
- Men jeg er da blevet mere opmærksom på budgetter, og priser på de ting der indkøbes, samt fokus på medarbejderne, og det at producere mælk med god økonomi.
Tidligere beskriver han selv, at han blot ringede efter en ny reservedel, hvis det blev nødvendigt. I dag ringer han gerne flere steder hen, og forsøger at presse prisen så langt ned som muligt.
Udfordringen fremadrettet
Lige nu er det ifølge Brian Pilgaard let at indse, at man skal fokusere på at få produktionsprisen ned, da mælkeproduktionens økonomiske situation ser sådan ud, at det er en kamp for at få lov at fortsætte.
- Udfordringen ligger i, at vi skal holde produktionsprisen nede, når mælkeprisen engang retter sig igen, siger Brian Pilgaard og fortsætter:
- Derfor arbejder vi med en generel holdningsændring, mere end blot at se det som besparelser.
Lige nu er Kurt Nielsen ifølge Brian Pilgaard kommet ud at køre midt på vejen, og nu skal han holde sig derude.
