For Bjarne Jørgensen, Tarm, var det en øjenåbner, da han så, hvor meget der var sket med køernes gødning anden gang, der blev udført en fibertest i besætningen.
- I maj 2014 begyndte vi at bruge produktet Milk Top fra Vestjyllands Andel i foderet, og inden blev der lavet en fibertest, så vi kunne se, hvor godt køerne fordøjede foderet, fortæller han.
Efter seks uger blev der lavet endnu en fibertest. Og her var der sket en synlig forandring med køernes gødning, idet der var meget færre foderrester tilbage, efter at testen var udført.
I Milk Top indgår probiotikaet Levucell SC, som består af naturligt forekommende levende gærceller.
Foderforbruget er faldet
Bjarne Jørgensen er ikke selv i tvivl om, at der er sket en forbedring i køernes foderudnyttelse.
- Vi ligger typisk fem procent under i foderforbrug, fortæller han.
Om det alene skyldes gærcellerne, tør han ikke slå sig fast på, da han har foretaget flere ændringer i fodringen.
- Jeg tror, at de udnytter foderet bedre med Levucell SC, fordi foderet ikke passerer så hurtigt igennem vommen, siger han og tilføjer:
- Jeg tør ikke tage det ud igen. Vi er nødt til at kigge på omkostningerne, men får man dem tilbage i fodereffektivitet, kan det svare sig. Og vi kan desuden spare i kraftfoderindkøb.
Udover at Milk Top nu indgår i foderrationen, er der ændret på goldkofodringen, og så er der indkøbt en ny fuldfodervogn.
- Jeg tror, at det hele kan spille ind, siger Bjarne Jørgensen og fortsætter:
- Vi købte en ny blandevogn fra Keenan i januar i år. Jeg synes, at den blander utrolig godt. Det er en paddelblander, og den tæller, hvor mange omgange den har kørt.
Når man har styr på, hvor mange omgange blanderen tager, sikrer man, at blanderen ikke bare bliver ved. Efter at majsen er kommet i, blander den eksempelvis otte omgange, inden den stoppes.
- Rationen skal være ens hver dag, understreger Bjarne Jørgensen.
Der laves en fuldfoderblanding til de malkende køer og en til goldkøerne. I begge blandinger tilsættes 50 gram Milk Top pr. ko pr. dag.
For Bjarne Jørgensen er ensartetheden som sagt vigtig hver dag, og han kan se udsving i fodringen med det samme hos køerne.
Kompakt fuldfoder har ikke vundet indpas på Vestergård, men Bjarne Jørgensen kan finde på at blande vand i foderet, hvis rationen bliver for tør. Som udgangspunkt vil han dog hellere ramme den rigtige tørstofprocent fra starten - altså når afgrøden høstes. Han indrømmer dog, at det kan være svært, og at tørstofprocenten kan svinge meget i løbet af dagen, når der tages slæt.
- En besætning med kompakt foder har nemmere ved at rutsje rundt, påpeger Henrik Hansen, Lallemand Nordic.
- Det kræver mere af landmanden, supplerer Inge Skeem Jensen, ligeledes fra Lallemand Nordic.
Begge er i dag på besøg i besætningen Hansen for at vurdere, om der stadig ses en positiv effekt af brugen af Milk Top.
Henrik Hansen påpeger, at foderet, der ligger på foderbordet, ud fra hans synspunkt er blandet optimalt.
- Hvis man klemmer foderet sammen som en bold i hånden, og det åbner sig igen, fylder det også i vommen, forklarer han.
Løbende justering af foderplanen
Foderplanen rettes løbende til. Bjarne Jørgensen benytter Vestjyllands Landboforening til foderrådgivning og dermed til at udarbejde foderplanen.
- Jo flere øjne, der er på, des bedre, påpeger han og fortsætter:
- Vi retter for eksempel foderplanen til, hvis der tages en ny ensilagestak i brug. Det er vigtigt at få det gjort for at vide, hvilken mængde, vi har at rette os efter. Det er en udfordring, at majsen giver mindre i år. Vi prøver at få det andet til at strække sig.
I det daglige bruger han blandt andet at se på køernes maver. Er gødningen for tynd eller tyk? Er der for lidt eller for meget protein?
- Vi laver tit rettelserne til foderplanen over telefonen, fortæller han.
Alligevel er det vigtigt for ham, at fodringsrådgiveren jævnligt kommer på bedriften, og at han vel at mærke kommer ind blandt køerne.
- Jeg tager ikke en fodringsrådgiver seriøst, som kun går ned ad foderbordet. De skal ind og mærke på lorten, understreger han og tilføjer:
- Hvis der ryger en hel masse igennem, er der noget galt.
Analyserne sladrer dog også, hvis der er noget galt.
- Det er en god ting, at man nu får en analyseseddel fra Arla ved hver afhentning, påpeger Bjarne Jørgensen og fortsætter:
- Vi kan hurtigt gå ind og rette tingene til. Det kan ellers komme til at koste nogle penge.
På bare få dage oplever han, at der kan være store udsving, eksempelvis på fedtprocenten. De seneste analysesedler på Vestergård viser, at det for tiden er ureatallet, som er for højt.
- Ureatallet er over fem - det fortæller mig, at der er en balance, som ikke fungerer. Vi har givet mindre græs siden den 31. oktober for at få det til at strække sig på grund af majsen. Måske kan det være det, funderer Bjarne Jørgensen.
Han peger på, at man skal være opmærksom på et for højt ureatal, da det kan stresse køerne, og dermed kan celletallet ligeledes stige. Det geometriske celletal i besætningen ligger lige nu på 170.000.
- Det er på vej ned, da det altid er lidt højere i sommerperioden, siger Bjarne Jørgensen.
Årsydelsen i besætningen er på 10.851 kg EKM, og ifølge Bjarne Jørgensen er køerne begyndt at give bedre. Fedtprocenten i mælken er på 4,35, og der er 3,55 procent i protein.
- Det er fint i forhold til den mælk, de giver, vurderer Bjarne Jørgensen og fortsætter:
- Det har også betydning for min pengepung, at der er værdistof i mælken.
Der fodres efter en årsydelse på 11.000 kg EKM pr. ko. Når det mål er nået, bliver det dog ikke ved det.
- Vi sætter hele tiden målsætningen højere, siger Bjarne Jørgensen.
Fibertest er bare et af kosignalerne
Den løbende optimering af fodringen er for Bjarne Jørgensen en del af vejen til at opnå mere mælken i tanken. Og med de allerede nævnte tiltag, føler han, at de er godt på vej. Han sætter stor pris på, at der sker en opfølgning på tiltagene, så man kan se, at tingene rykker sig.
Det er Inge Skeem Jensen, som har udført fibertestene i besætningen. Noget hun gør en gang i kvartalet. Samtidig med at hun udfører fibertesten, går hun forinden rundt blandt køerne og læser kosignaler som drøvtygning, vomfylde og huld.
- Det er noget, som Lallemand tager ud og laver uden beregning, fortæller Inge Skeem Jensen og tilføjer:
- Det er fantastisk at se den udvikling, der er fra første til anden test. Men det er ikke alle bedrifter, hvor det vil rykke noget.
Efter dagens gennemgang af køerne på Vestergård konstaterer hun, at huldet er lidt lavere end sidst. Men vomfylden og drøvtygningen er god.
- Der er over 60 procent af de liggende køer, der tygger drøv, og det er godt, fortæller hun.
Hun tæller også, hvor mange gange køerne tygger på bolden.
- 65-70 gange skal de tygge på bolden, før de synker, forklarer hun.
- Når vi kan se, at køerne tygger drøv på den samme måde, er vi ikke så bekymrede, supplerer Henrik Hansen og fortsætter:
- Så snart der er for stort spring i antallet af gange, køerne tygger drøv, er det et tegn på, at de kan sortere i foderet på foderbordet.
Når Inge Skeem Jensen ser på vomfylden, kigger hun på venstre side af koen.
- Hvis hullet er rigtig dybt, får den en streg i vomfylde, fortæller hun og tilføjer:
- Hvis der er mange markeringer hen over ryggen, sættes der ligeledes en streg ud for huld.
Hun lægger desuden stor vægt på at lytte til køerne.
- Jeg lytter blandt andet til, hvordan det lyder, når kolorten lander, siger hun og tilføjer:
- Og når den lander, skal den ligne en spandauer.
Selvom Ingen Skeem Jensen vurderer, at huldet er blevet en anelse lavere end sidst, hun gennemgik besætningen, er det ikke alarmerende.
- Vi er jo også kommet med i Ny Sundhedsrådgivning, siger Bjarne Jørgensen og tilføjer:
- Alle nykælvere huldscores hver fjortende dag. Og der kan vi se, at det er blevet bedre. Ved afgoldning er huldet også blevet bedre. Det betyder, at de kan give mere mælk, når de starter op efter kælvning.
Inge Skeem Jensen påpeger desuden, at køerne i besætningen er utroligt rolige.
- Det er også et tegn på, at vommen fungerer, understreger hun. ?
