I St. Maartens i den nordlige del af Holland driver Mark Kraakman en malkekvægproduktion. Gården har været i familiens eje længe, og Mark Kraakman købte sin mor ud, da hans far døde sidste år. I dag er han den eneste ejer, men han har to medarbejdere. På gården malkes 350 køer i en karrusel med 28 pladser.
Mark Kraakman leverer sin mælk til osteproduktion, hvorfor han får en højere pris for sin mælk. Han får, hvad der svarer til 2,69 danske kroner pr. liter fra mejeriet Beemster Cheese. Han har regnet ud, at hans break-even punkt svarer til 2,31 danske kroner, hvilket betyder, at han i dag producerer med et overskud.
Mark Kraakman mener ikke, at der er tale om nogen mælkekrise i øjeblikket.
...Nu mælkekvoterne er væk, må vi nok vænne os til svingende mælkepriser...
- Nu mælkekvoterne er væk, må vi nok vænne os til svingende mælkepriser. Når priserne er helt okay, må jeg investere, og når priserne er lavere, så handler det om overlevelse. Det er vigtigt at holde omkostningerne nede. Priserne er rimelige, men sidste år var priserne endnu bedre. Da fik vi omkring 41 eurocent (3,06 danske kroner), fortæller Mark Kraakman.
De fleste har køerne på græs
Ligesom 80 procent af landets mælkeproducenter lader Mark Kraakman køerne gå ud på græs, hvilket han får betaling for. Hvis han holder køerne på græs mindst seks timer om dagen i 120 dage om året, kan han således få syv øre ekstra pr. liter mælk.
Da mælkekvoterne tidligere på året forsvandt, valgte mange i Holland at øge antallet af køer. Men manglen på jord og skrappere krav til tilgængelig jord og fosfor har bremset denne tendens.
Til Mark Kraakmans bedrift hører 107 hektar, og derudover forpagter han 43 hektar. Forpagtningspriserne i hans område ligger på omkring 7.500 danske kroner pr. hektar. Jorden rundt om hans gård er meget dyr i og med, at der i det område dyrkes mange blomsterløg. Selvom jorden er meget kostbar, er den også sandet og ikke særlig egnet til den type landbrug, som Mark Kraakman er interesseret i.
20 kg fosfor
Landets fosforgrænser er et varmt emne. Især i den sydlige del af Holland, hvor der er en masse gårde, oplever mange det som et problem. Der findes stalde, som er bygget til 300 køer, men hvor det kun er halvdelen, der er fyldt op.
Før var det tilladt at have 400 køer og 40 hektar, hvis man altså kunne komme af med gyllen og købe foder. Men det er ikke længere tilladt. I dag er der et forslag til en ny regel med en fosforgrænse på 20 kg fosfor pr. hektar pr. år, hvilket gør det svært at finde jord og vide, hvor man skal vækste, når man når maxgrænsen.
Dyre priser
Mange landmænd er lidt nervøse for fremtiden. Et landbrug, der oplever problemer med spredningen af gødning, er Hans Vetker. Han driver en mælkeproduktion på gården Vetker Grevelman i landsbyen Lutten i den hollandske provins Overijssel.
Bedriften har 225 køer inklusive goldkøer. Løsdriftsstald og malkekarrusel blev bygget i 2011.
- For at slippe af med den del af gødningen, som ikke kan blive spredt, er vi nødt til at betale 12 euro (cirka 90 danske kroner) pr. kubikmeter i modsætning til sidste år, da vi kun skulle betale fem euro (cirka 37 danske kroner) pr. kubikmeter, siger Hans Vetker.
Gødningen sælges til planteavlere, men det er mælkeproducenten, der skal betale transporten.
Efter at have bygget stalden i 2011 kalkulerede Hans Vetker og hans bror med en overskridelse af kvoten i tre år. Men i og med, at de nu også overproducerer gødning og fosfor, blev det dyrere end forventet. Som det er nu, har Hans Vetker behov for 80 hektar yderligere, for at han kommer inden for de tilladte mængder, så lige nu må de transportere gylle svarende til 80 hektar væk.
Hans Vetker er tilfreds med sin besætning og har ingen planer om at udvide yderligere. Særligt ikke i forhold til, at reglerne for fremtiden er så usikre. Nu gælder det i stedet om at arbejde med det, han har og blive så effektiv som muligt. ?
