Da det københavnske magasin Zetland i sommer tog til Holland for at skrive historien om, at landbrugs- og miljøpolitik ville få afgørende indflydelse på valget i november, besøgte journalisten 60-årige Leon Jeuken, som har 150 malkekøer og 60 kvier i Winsum nord for Groningen.
Dyrene har været hans liv i omkring 40 år. Han står tidligt op og går sent i seng, og dyrene er levende væsener, som han bruger en stor del af sit liv på.