Resultatet af en ny undersøgelse har overrasket forskerne. En fedtrig foderration mindsker metanudslippet - ikke bare hos køerne, men også ved lagring af gyllen. Samtidig giver det mere biogas.

Det kan vise sig at være en ren win-win-situation at fodre med et vist fedtindhold i foderrationen. En ny undersøgelse fra Foulum viser nemlig, at det højere fedtindhold mindsker metanproduktionen - både hos køerne, og når gyllen lagres.

Det er især det sidste, der har overrasket forskerne bag undersøgelsen. Hypotesen var nemlig, at de næringsstoffer, der ikke bliver omdannet hos koen, i stedet omdannes under lagringen, og at den miljøvenlige fodring dermed reelt er spildt.

Men nu ser det altså ud til, at metanproduktionen under lagring faktisk er en smule lavere ved gylle fra en fedtholdig fodring end ved en grovfoderblanding med ren majsensilage.

Endvidere viste den nye undersøgelse, at gyllen fra den fedtholdige foderration gav mere biogas.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Græs, majs og rapsfrø

Projektet, der omfatter hele kæden fra foder til lagring og biogasproduktion, tog udgangspunkt i tre forskellige foderblandinger. I den første foderblanding bestod grovfoderet kun af græsensilage, den næste majsensilage, i den sidste blanding var grovfoderet også kun majsensilage, mens kraftfoderet var tilsat rapsfrø.

- Vi valgte rapsfrø, fordi det indeholder en del fedt, og det kan dyrkes i Danmark, så man skal ikke ud og finde importerede fedtkilder, fortæller forsker i husdyrernæring Anne Louise Hellwing, som er hovedperson bag forsøget.

- Fedt mindsker metanproduktionen i stalden, fordi fedtet ikke omdannes i vommen. Man skal dog passe på med en for fedtholdig foderration, fordi det kan hæmme mikroorganismernes nedbrydning af fodret i vommen, og så får koen ikke den energi, den har brug for, forklarer Anne Louise Hellwing.

Ud over grovfoderblandingerne har alle tre grupper af køer fået tildelt den samme kraftfoderblanding med korn og sojaskrå.

Forskerne har derefter målt metanproduktionen fra køerne og fra gyllen under lagring ved 10, 15 og 20 grader samt ved biogasproduktion.

Fedt gav mindst metan

Resultaterne af undersøgelsen viste, at græsblandingen gav det største metanudslip i stalden, men en smule mindre end de øvrige under lagring.

I stalden var det majsensilagen tilsat rapsfrø, der - som forventet - gav det laveste metanudslip, mens der ikke var den store forskel på gyllen fra de to majsblandinger under lagring.

- Ved 10 grader, som er et cirka-gennemsnit for temperaturen, som dansk gylle ombevares under hen over året, viste der sig en overraskelse. Her gav rapsfrø-gyllen faktisk lidt mindre metan end gyllen fra den rene majsblanding, siger Anne Louise Hellwing.

Forskernes hypotese om, at det samlede metanregnskab ville gå lige op, selv om man fodrer for at undgå stort metanudslip i stalden, blev altså modbevist.

Bedst biogas fra rapsblanding

Der viste sig desuden yderligere fordele ved at fodre med en fedtrig blanding. Metanproduktionen ved biogas var nemlig højest ved gyllen fra rapsfrøblandingen, og dermed fik man mere biogas ved den fedtholdige fodring.

- Lige nu får man ikke højere afregning på biogas, selvom der er forskel på, hvor meget biogas der dannes pr. ton gylletørstof, fordi man endnu ikke har stor nok viden om, hvad der gør, at noget gylle giver mere end andet. Men det kunne godt blive aktuelt i fremtiden, og så er det jo godt at vide, at den fedtholdige foderblanding giver mere biogas, forklarer forskeren.

Anne Louise Hellwing kan ikke ud fra forsøget forklare, hvorfor metanproduktionen er lidt mindre for majsensilagen tilsat rapsfrø i forhold til majsensilagen i gyllen, når man ser det modsatte ved produktion af biogas.

- Vores hypotese er, at det springende punkt er temperaturforskellen. Måske omsættes fedtet ikke under de lave grader ved lagringen, men når det udsættes for højere temperaturer ved biogasproduktionen, så bliver der sat gang i metanproduktionen, foreslår Anne Louise Hellwing og fortsætter:

- Det er dog ikke noget, vi har målt på, så man skulle lave yderligere forsøg for at vide det med sikkerhed.

Gyllen fra græsensilagen gav den mindste metanproduktion ved biogas - og dermed mindre biogas.

Klimabevidst fodring

Med det laveste metanudslip i stalden har en fedtholdig blanding længe været kendt som en klimarigtig fodring. Og når det oven i købet viser sig, at gyllen fra rapsfrøblandingen heller ikke er den mest belastende under lagring, kan det være et rigtig godt valg for den klimabevidste landmand. ?