Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Velas udvider - Første spadestik taget i frossen jord
På den snedækkede og frosne jord foran den store glasfacade havde medarbejderne ved Velas i Vissenbjerg samlet sig i vintersolen.
Fredag d. 19. januar var en særlig dag på adressen, da det første spadestik skulle tages til en 604 kvadratmeter stor udvidelse af bygningerne, det skriver Velas i en pressemeddelelse.
- Det er en vigtig start på et vigtigt byggeri, så vi kan få forbedret vores faciliteter her i Vissenbjerg. Vi oplever øget aktivitet med flere besøgende, medarbejdere, lejere, konferencer og møder, og det
kræver, at vi får mere plads og udvikler de nuværende faciliteter. Det gør os klar till fremtiden, hvor vi fortsat kan levere den rigtige rådgivning og modtage gæster i gode, opdaterede lokaler, siger Torben Povlsen, formand for L&F Centrovice.
Selvom jorden var frossen, kunne Torben Povlsen tage det første spadestik. Herefter tog de fremmødte plads i kantinen, hvor der til anledningen blev serveret kage og kaffe.
En lang proces
Det er landboforeningen L&F Centrovice, der har underskrevet en totalentreprise med entreprenørfirmaet Guldfeldt Nielsen A/S, som nu går i gang med byggeriet. Foruden nye lokaler udvides også kantinen og køkkenet hertil. Desuden ombygges 580 kvadratmeter af de eksisterende lokaler.
- Det har været en lang proces, hvor vi har faktisk siden corona perioden har arbejdet på at få dette byggeri igangsat. Så vi er rigtig glade for, at vi i dag kan sætte byggeriet og udviklingen af vores
grønne hus her på Fyn i gang. Og så glæder vi os meget til, at vi kan tage bygningen i brug, siger Torben Povlsen.
Byggeriet forventes at stå færdigt i oktober 2024.