Lyt til artiklen:

Sneen udfordrer transport: Danish Crown opfordrer til samarbejde

00:00
Hastighed: ???x
01:59

Ganske som lovet er der faldet anseelige mængder sne i fra Nordjylland og i skrivende stund til omkring Vejle-området. Det udfordrer trafikken mange steder, og dermed udfordrer det også indtransporten til Danish Crowns slagterier.

Slagteriet opfordrede tidligere til, at man som leverandør sikrede, at lastbilerne kunne køre til udleveringerne, og det er derfor ikke dér, udfordringen er størst netop nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udfordringen lige nu er, om de store færdselsårer er åbne. Motorvejene mod nord, syd, øst og vest i Jylland, det fylder rigtig meget. Umiddelbart er vores ejere klar over, hvad de selv kan gøre, og vi kan kun opfordre dem til hele tiden at være klar. Det er også vores indtryk, at de er klar, siger slagteriets pressechef, Jens Hansen.

Han fortæller, at alle slagterier kører på fuld kraft fra morgenstunden onsdag, blandt andet fordi Danish Crown som forberedelse sørgede for fyldte stalde på slagterierne op.

Det er dog en bet for slagteriet, at Horsens har været omfattet af snestormen fra start, men det til trods er alle medarbejdere med ganske få undtagelser mødt ind på alle slagterier.

- Det giver os et lille forspring, men når vi kommer op ad dagen, forsøger vi at optimere indtransporten, siger han.

Slagteriet gør alt, hvad de kan for at holde øje med vejret og sikre optimal transport, og derfor opfordres leverandørerne også til at være i tæt dialog med ejerservice.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu er det en fælles opgave, at få det bedst mulige ud af situationen. Ingen er herre over vejret, men fælles kan vi være herre over at få mest muligt ud af det materiel, vi har, siger Jens Hansen, der desuden sender en stor ros til alle de medarbejdere, som er mødt på slagterierne.

Danish Crown forbereder sig på snevejr

Se også:

Danish Crown forbereder sig på snevejr