Udfordringerne er mange, når gamle medarbejdere fra forskellige enheder bringes sammen i splinternye omgivelser, der ikke kører optimalt endnu. Maybritt Kiel, som er afdelingsdyrlæge i kødkontrollen på Danish Crowns nye kreaturslagteri i Holsted, fortæller om arbejdet.

Smilene og humøret er intakte, men trætheden stråler ud af medarbejderne i kødkontrollens fine nye lokaler på slagteriet i Holsted.

Det er nu godt et halvt år siden, at slagteriet blev autoriseret og Maybritt Kiel kunne sige endelig velkommen til de ni teknikere, to dyrlæger og en halvtids sekretær, som dels havde valgt at flytte med fra de lukkede slagterier i Tønder og Holstebro og dels var nyansatte.

- I opstarten arbejdede vi både på de gamle og det nye slagteri. Det var hårdt og gav meget lange arbejdsdage, fortæller Maybritt Kiel, som selv startede i jobbet som afdelingsdyrlæge i Tønder og Holstebro i september 2013 og senere samtidig i Holsted fra 1. december 2013. Hun har 17 års erfaring som dyrlæge - alle år i Fødevarestyrelsen og kommer senest fra et job som afdelingsdyrlæge i kødkontrollen på DCs svineslagteri i Horsens.

- Jeg nyder at være herre i eget hus med effektive arbejdsgange og korte beslutningsprocesser. Her kan jeg mærke folk, afkode problemer og være tilgængelig - det passer godt til mig, siger hun og glæder sig over, at de tvangssammenbragte medarbejdere fra henholdsvis Tønder og Holstebro fungerer godt sammen, har en god tone og ikke mindst et godt humør med sig.

Alle ser hinanden an

Det betyder ikke, at medarbejderne ikke tør sige til og fra. Og der kan da også være god grund til at sige fra engang imellem. De arbejder konsekvent en time over her i opstarten og bliver derudover jævnligt bedt om at arbejde over, fordi den nye teknik på slagtegangen driller, og der har været stop på slagtelinjen i løbet af dagen.

Drilsk teknik og udfordringer med indretningen betyder, at slagteriet ikke er oppe på de planlagte 110 slagtninger i timen endnu.

Kødkontrollen er blevet hørt i anlægsfasen, og det er rigtig positivt, men betyder ikke, at alt fungerer fra dag 0. Ifølge Maybritt Kiel er det primært godt, at de er blevet hørt. På dårlige dage kan det dog have den utilsigtede effekt, at slagteriet ikke udviser forståelse, hvis kødkontrollen stopper linjen eller påpeger fejl og mangler, når de nu selv har været inddraget i projekteringen af slagteriet.

- Jeg anerkender, at det er en vanskelig proces at gå fra byggeplads til slagteri, men det er nu engang slagteriets ansvar, at der er orden i tingene, og vi kan ikke se igennem fingre med fejl og mangler under påskud af, at de er i en opstartsfase. Vi har et godt samarbejde med DC og gør vores arbejde - og det ved de også godt. Det er ikke noget stort problem - de afprøver bare vores grænser, siger hun.

Landmænd og dyrlæger afprøver også den nye afdelingsdyrlæges grænse. Der går ikke en dag, hvor hun ikke får en opringning fra en praktiserende dyrlæge eller en landmand, der lige skal høre om, om det er ok at sende dyr med forskellige lidelser som en almindelig transport. Det giver ofte anledning til en god snak, der altid munder ud i, at der er tale om en konkret vurdering, som landmanden eller transportøren skal foretage i situationen, da transporten ofte forværrer et problem.

Afdelingsdyrlæge med gummistøvler

Maybritt Kiel oplever en utrolig stor fleksibilitet fra sine medarbejdere, og hun prøver også selv at træde til og være sidste mand, der lukker, når der er behov for det.

- Da jeg er ansat i en stilling, hvor jeg er 60 procent afdelingsdyrlæge og 40 procent embedsdyrlæge, kommer jeg i forvejen på slagtegangen dagligt, forklarer hun.

Den konstruktion er hun slet ikke ked af, og den kropsnære føling med stemningen på slagtegangen, at slagtekroppene hænger for højt, hvor teknikerne skærer pluks, at hun dækker vagter i ferieperioder og syner levende dyr fra klokken 04.30 skaber kun respekt hos medarbejderne.

- Min største udfordring er nok at huske at tage op i helikopterperspektiv engang imellem og se de store linjer. Det er en kunst, og selvom jeg er meget bevidst om det, er det faktisk en udfordring, erkender hun.

Møder er en by i Rusland

Da man praktiserer pauseslagtning i Holsted, har medarbejderne i kødkontrollen sjældent mulighed for at mødes.

- Jeg må med skam meddele, at jeg ikke er god til at afholde infomøder, som vi tilstræber at holde hver 14. dag - der går ofte en måned eller mere imellem, erkender Maybritt Kiel og fortsætter:

- Det er jo udtryk for, at vi har nok at rive i. Det viser sig at være mest realistisk at gennemføre møder, når jeg er i stalden. Så siger jeg til staldfolkene, at jeg går i 20 minutter - oftest på et ukristeligt tidspunkt mellem klokken 05.10 og 05.20, og så løber jeg fra mødet klokken 05.25 for at nå tilbage i stalden inden for 20 minutter. Det er udmærkede møder til at få en masse information ud på, men det er envejsmøder, hvor det er mig, der snakker. Møderne er til gengæld ikke egnet til dialog.

Udfodringer på dyrevelfærdsområdet

Ledelse handler for Maybritt Kiel om at vise vejen, så medarbejderne møder glade og tilfredse på arbejde, men de skal ikke nødvendigvis være venner indbydes, med slagteriarbejderne eller med hende. Der skal til gengæld være plads til gensidig kritik, når den gives på en god og konstruktiv måde.

- Det er vigtigt at huske, at vi er en myndighed og bevarer de professionelle relationer, fastslår hun.

De dyrlægefaglige udfordringer i stalden vedrører mest dyrevelfærdsområdet, hvor der kommer for mange højdrægtige dyr ind og dyr med dårligt bentøj. Det har også været nødvendigt at påpege over for nogle staldfolk, at de bruger el-drivstaven rutinemæssigt - det må de ikke. Og på slagtegangen arbejder man ikke alene i Holsted men også på andre slagterier på at kalibrere kontrollen. Målet er en korrekt og ensartet kontrol og at bruge de rigtige diagnosekoder, da det faktisk er det, de enkelte landmænd bliver afregnet efter.

Om et år håber hun, at de praktiske fejl og mangler er udbedret, at medarbejderstaben er lidt større, at medarbejderne har bevaret deres gode humør og gå på mod, og at de har været i stand til at tage godt imod den eller de nye medarbejdere.

- Jeg håber og forventer også, at vi fortsat har en høj kvalitet i vores arbejde og er gode til at sparre og kalibrere vores arbejde, og at DC synes, vi er professionelle, økonomiske og ordentlige, siger Maybritt Kiel. ?