Claus Drøhse går anderledes konkret til sit arbejde og stiller store krav til alle, han arbejder sammen med. Heldigvis er hans dyrlæge begejstret for at blive udfordret.

Det skulle egentlig have været et interview om, hvordan man får has på mælkefeber, når hverken kalk i diverse afskygninger eller sursalte virker. Det blev det selvfølgelig også (se side 8). Men Claus Drøhse kom rundt om så mange ting, at historien kom til at handle om meget mere, herunder ledelse og at tro på sig selv og den retning, man vil trække bedriften i.

Aftalen var, at vi skulle mødes på hans staldkontor. Han kom fire minutter for sent. "Claus er selvudnævnt tidsoptimist, for der er virkelig mange ting, han gerne vil," undskyldte Susanne Sommerlund, hans tilknyttede dyrlæge, som kender ham godt. Hun var her også, punktligt selvfølgelig, og med en masse papirer med statistik på sygdomstilfælde på bedriften.

Tidsoptimist er der brug for at være for Claus Drøhse. Han er i skrivende stund ved at tage en diplomuddannelse i ledelse, fordi ledelse og økonomi interesserer ham "sindssygt meget". Han har været med i ejerkredsen på bedriften, som drives som et interessentselskab sammen med hans far, siden 2009.

Det rette hold

- Når du har et problem, drejer det sig om at få sat det rette hold til at få det løst. Det er meget sværere, end det lyder, siger han.

Derfor er han selv i førersædet, når han holder møder med sine tilknyttede konsulenter. Han medbringer selv en dagsorden med punkter, som han vil have belyst under møderne.

- Det er en udfordring at arbejde med Claus, for han stiller store krav. Man skal udover at have kompetencerne, være velforberedt og kunne "drømme drømmen" sammen med ham, for han stiller sig ikke tilfreds med et standardsvar. Alle bedrifter er forskellige, og det har han forstået. Det betyder, at der sjældent er to løsninger, der er ens, siger Susanne Sommerlund.

Vi sidder på hans staldkontor, og døren er lukket. Claus Drøhse peger mod den og siger.

- Vi kan sagtens være rasende uenige om, hvordan vi tackler et givent problem. Men når vi går ud af den dør, skal vi være enige. Så betyder det, at vi enten drikker Cola eller Fanta. Ikke begge dele. Ellers bliver det som at styre to hunde i snor, som render hver sin vej.

Det er sådan, at han angriber alle problemer. Når han har brug for viden, prøver han at finde en ekspert, som ved "utroligt meget om et lille område". Det er sjældent generalister, han har brug for. Desuden har konsulenter ofte kun en vis holdbarhed hos ham. Det kan måske lyde kontroversielt i visse ører, men der ligger ganske enkelt snusfornuft bag.

- Lad os tage et konkret eksempel. Hvis du har haft samme foderkonsulent i fem år, er det måske begrænset, hvor meget mere du kan lære af vedkommende. Der er selvfølgelig masser af undtagelser, men det holder også folk på tæerne i forhold til at have den nyeste viden. Det er ofte den, jeg har brug for, siger han.

Ændringer i praksis på bedrifter er en stor beslutning for alle. Det siger sig selv, og derfor har han en klar indstilling til, hvad der skal til, for at en rådgiver kan komme ind hos ham. Her skal man komme med en konkret plan, som indeholder både mål, delmål og en tidsplan, så der er styr på udgifter og det forventede afkast. Han forklarer det med en analogi.

- Hvis jeg skal køre en tur til Skagen, skal rådgiveren kunne fortælle mig, hvor mange gange jeg skal tanke benzin undervejs, og hvordan ruten er. Der kan sagtens være udfald. Måske ender vi i Herning, men så drejer vi tilbage på sporet. Det overordnede skal være på plads, så vi kan se ruten sammen, siger han.

Ansvar til medarbejderne

Da denne journalist i april besøgte formanden for Landbrug og Fødevarer Kvæg, Christian Lund, gjorde han meget ud af at forklare, at landmænd ikke er hinandens konkurrenter. Hverken når det gælder afsætning af produkter eller at tiltrække god arbejdskraft. Det var - og er - lige så meget andre brancher, som trækker i medarbejderne. Et godt lagerjob i eksempelvis Kolding kan være en lige så stor konkurrent om de dygtige medarbejdere.

Sådan tackler Claus Drøhse også sin personalesituation, helt i tråd med Landbrug og Fødevarer Kvægs strategi frem mod 2020. Det skal dog nævnes, at det ikke lyder, som om Claus Drøhse har studeret den indgående. For ham er det en logisk konsekvens for en branche, som er under konstant forandring.

- Jeg bruger utroligt mange kræfter på at rekruttere de rigtige medarbejdere. De skal passe ind i teamet og skal kunne arbejde for vores fælles mål. Jeg prioriterer efteruddannelse højt, siger Claus Drøhse.

For ham betyder det, at han og folkene kan trække i samme retning, også når de forlader staldkontoret og går omkring køerne.

Står man som arbejdsgiver i den situation, at man skal ansætte en ny medarbejder i stedet for en tidligere, som fungerede godt i jobbet, er det heller ikke gratis. Det er der tilmed lavet mange undersøgelser af.

For det kræver tid at lære en ny op i stillingen, og så skal man ikke mindst bruge tid og måske ligefrem penge på at avertere efter ny arbejdskraft. Dertil kommer tab i produktionsevne i en begrænset periode og tabte ressourcer ved fordeling af opgaver i forbindelse med underbemanding.

Derfor bruger han sit eget og medarbejdernes netværk, når der skal findes nye medarbejdere.

- Hvis medarbejderne selv finder en ny mand, oplever jeg, at de tager medansvar for, at den nye kommer godt fra start i forhold til oplæring med mere, og at det derved bliver en succes,? siger Claus Drøhse.

Afgørende møde hvert år

Og fremtiden? Selvom Susanne Sommerlund er udfordret af denne landmands ambitiøse stil, vækkerer det hendes egne faglige ambitioner.

- Jeg kan virkelig godt lide at arbejde med Claus. Vi har i fællesskab lagt en strategi for virksomheden, og den holder vi hinanden op på. Det er aftalt, at vi hvert år ved årsskiftet ser hinanden i øjnene og tager stilling til, om rådgivningsaftalen skal fortsætte. Det skal den nemlig kun, hvis vi begge oprigtigt tror på, at samarbejdet det kommende år kan bidrage positivt til bundlinjen. Det kræver et ærligt svar, og det udfordrer mig kun, siger hun.

For nuværende er han på udkig efter en blandingsekspert.

- Han eller hun skal vide en masse om at blande. Det med sammensætningen har vi andre til at se på. Det er kun blandingsdelen, jeg er interesseret. Men en sådan type er ikke voldsomt nem at finde, siger han - uden at ville afsløre mere.

- Det er lidt en forretningshemmelighed indtil videre.