Lyt til artiklen:

Økologer med fokus på grøn omstilling

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Torsdag den 26. oktober holder Landbrug & Fødevarers økologisektion årsmøde på Hansenberg i Kolding.

Udover beretning og debat af økologisektionens arbejde samt valg til bestyrelsen har mødet et stærkt fokus på økologiens plads i den grønne omstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vi taler bæredygtig fødevareproduktion, så ender det ofte med primært at handle om klima. Men bæredygtighed spænder videre, end det. Derfor tager vi debatten om natur og biodiversitet, hvor økologien har noget særligt at byde på, fortæller Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen.

Her deltager Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, Svend Brodersen, ejer og direktør på Gram Slot, og Bent Rasmussen, specialkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

- Vi kommer blandt andet til at høre om EUs nye lov for naturgenopretning og ny dansk naturlov, og hvad det betyder for landbruget, ligesom vi får et kig i værktøjskassen for at skabe biodiversitet i agerlandet, og om og i givet fald hvordan, vi kan lave et naturregnskab på bedriftsniveau, siger Hans Erik Jørgensen.

Sol, vind og biogas

I dagens andet tema giver tre eksperter en status på, hvor langt vi er nået ad vejen mod et fossilfrit økologisk landbrug baseret på sol, vind og biogas, skriver L&F Økologisektionen i en pressemeddelelse.

- At eliminere fossilt drevne redskaber er et vigtigt mål for mange økologiske landmænd. Til årsmødet får vi et overblik over de nyeste fossilfrie teknologier fra rundt i Europa fra Innovationscenter for Økologisk Landbrugs egen ekspert Arne Grønkjær. Henning Sjørslev Lyngvig fra Seges Innovation giver et bud på, hvor langt vi er med fossilfrie traktorer, og Kristian Warming fra Farmdroid fortæller om planerne for videreudviklingen af den populære markrobot.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På årsmødet kåres også Årets Øko-elev 2023. Konkurrencen bliver afholdt for at hylde de dygtige elever rundt om i landet på landbrugsskolerne, som har særlig interesse for økologi. Det er femte gang, konkurrencen bliver afholdt