Lyt til artiklen:

Fremtidens sprøjtesystem på Mark Demo

00:00
Hastighed: ???x
04:11

- Kemikalie injection på marksprøjter er meget i fokus i øjeblikket, blandt andet som følge af muligheden for tilskud. Vi tilbyder markedets nok mest præcise løsning til kemikalie injection fra Raven, fortæller Finn Søndergaard, Sprøjtespecialist hos Brdr. Toft, og fortsætter;

- Vi har en løsning baseret på ISObus, som relativt enkelt kan eftermonteres på stort set alle sprøjter, og netop på grund af muligheden for tilskud, har vi haft en enorm efterspørgsel, specielt på løsninger med en enkelt injections pumpe, men vi kan faktisk håndtere op til 5 pumper, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kemikalie injection kan opbygges på flere måder; som en fuld injection sprøjte, hvor der blot er rent vand i tanken og de op til fem midler så doseres individuelt on the go, eller som tillægsmiddel til en eksisterende tankblanding. Det er den sidste løsning, der er mest efterspørgsel på, skriver Brdr. Toft i en pressemeddelelse.

Blot ét eller to midler giver rigtig god mening som tillæg til plet og randbehandling, hvor der køres med laveste fællesnævner i tanken som grundbehandling og så tilsættes midlet til de vanskelige områder præcis der, hvor det er nødvendigt.

Injection fra Raven er en gennemprøvet løsning med stor præcision og høj driftsikkerhed uden behov for løbende kalibrering.

Fremtidens sprøjtesystem

Brdr. Toft - Sprøjtespecialisten demonstrerer desuden et nyt sprøjtesystem baseret på pulserende dyseteknologi fra hollandske BbLeap.

- Vi har solgt de første tre sprøjter med fabriksmonteret LeapBox system og foreløbigt et enkelt system til eftermontering, fortæller Finn Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- BbLeap har nytænkt sprøjtning ud fra den betragtning, at hele marken ikke skal have samme behandling - faktisk er målet at komme så tæt på planteniveau som muligt, fortæller sprøjtespecialisten.

LeapBox kører modsat andre systemer med 100 Hz teknologi, det vil sige pulserer op til 100 gange i sekundet, hvilket er 4-5 gange hurtigere end andre systemer. Det betyder dels at pulseringen ikke påvirker spredebillede og dråbestørrelse i samme grad som ved lavfrekvens systemer og dels at doseringen ekstremt hurtigt kan ændres. Faktisk kan man have en ny dosering for hver 10 cm selv med 25-30 km/t, og hver dyse kan have sin egen dosering.

Systemet kører med for eksempel med 25 cm dyseafstand på en 36 meter sprøjte, har sprøjten således mulighed for at køre med 144 forskellige dosering på tværs af bommen og med et tildelingskort i 25 x 25 cm felter, er vi i virkeligheden tæt på at kunne sprøjte på planteniveau. I tillæg har vi så ægte kurvekontrol og 100% korrekt dosering ved start og stop samt hastighedsændringer, siger Finn Søndergaard.

Enkle valg

Betjeningen af systemet er gjort ekstremt enkelt, da der blot skal foretages to valg for en perfekt sprøjtning; vælg dråbestørrelse og LeapBox vælger optimalt sprøjtetryk for den valgte dyse, og derefter vælg væske mængde og LeapBox vælger pulseringsgrad, skriver Brdr. Toft.

Man har således en sikker afdriftskontrol og optimal afsætning uanset fremkørselshastighed og væskemængde, og meget vigtigt, så fastholdes dråbestørrelsen præcist trods selv store ændringer i hastighed og/eller væskemængde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor man på en traditionel dyse kun kan ændre doseringen +/- 10-15 procent uden at gå på kompromis med sprøjtekvaliteten, så kan man med LeapBox køre dysen i intervallet 0-100 procent.

- Typisk kører man med en dyse der er dobbelt så stor som normalt, så er man vandt til at køre med en 03 vil man typisk montere en 06´er, således at der er stor "elastik" i doseringsintervallet fra stort set ingenting til dobbelt dosering - både af hensyn til variation i dosering efter tildelingskort og ikke mindst i forbindelse med kurvekørsel, skriver Brdr. Toft.