Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Enhedslisten kalder minister i samråd om PFAS-fund
Abonnementsartikel
Mai Villadsen, miljø- og klimaordfører for Enhedslisten, kalder Miljøminister Magnus Heunicke (S) i samråd om fund af stoffet PFAS på statsejede engarealer langs de danske kyster.
Miljøstyrelsen har netop meldt ud om fund af PFAS i 60 ud af 67 prøver langs den jyske vestkyst og den østjyske kyst.
Miljøministeren Magnus Heunicke (S) har netop orienteret Folketinget om fund af PFAS på statens arealer.
Prøverne er taget på arealer hvor der er afgræssende kvæg for blandt andet Naturstyrelsen.
Orienteringen om PFAS-fundene har fået Mai Villadsen (EL) op i det røde felt. Miljø- og klimaordføreren kalder nu miljøministeren i samråd.
- Vi skal omgående have en kortlægning af denne skandale, og et forbud mod PFAS i forbrugerprodukter. Jeg kalder ministeren i samråd, skriver Mai Villadsen på sin Twitter-profil.
Landmand Leif Holmgård i Thy er en af de landmænd der er kommet i klemme efter fundet af PFAS langs kysten. De sidste to år har Leif Holmsgaards dyr afgræsset et areal ved Agger Tange.
Men efter mistanken om PFAS i græsset kan han ikke længere lade dyrene indgå i produktionen og er blevet bedt af Fødevarestyrelsen om at tage dyrene hjem. Han afventer nu besked fra myndighederne om, hvad han skal gøre med dyrene.