Lyt til artiklen:

Hollændere overtager Mosegårdens foder

00:00
Hastighed: ???x
01:30

Den hollandske virksomhed Nutreco meddeler at de overtager Mosegården, der er en af Danmarks førende uafhængige leverandører af kvægfoder med fokus på mineralblandinger og suppleringsprodukter til grise og kvæg.

Købet er en konsekvens af grundlægger og daværende direktør Knud Erik Jensens tragiske død i slutningen af 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør i Mosegården A/S død

Se også:

Direktør i Mosegården A/S død

Nutreco ser tilføjelsen af Mosegården som en styrkelse af siin foderforretning Trouw Nutrition i Danmark. Tilføjelsen gør desuden Nutreco til en større spiller på det danske marked for kvægfoder.

- Efter købet af Nutrimin sidste år er tilføjelsen af Mosegårdens foderekspertise og stærke brands til vores portefølje i år et væsentligt skridt på vejen for vores aktiviteter i Danmark. Det vil være et værdifuldt bidrag til Nutrecos målsætning om at "Fodre Fremtiden", udtaler Nutrecos administrerende direktør Fulco van Lede.

Mosegårdens talsperson, direktør Niels Jørgen Sørensen, udtaler at man er sikker på at Nutreco er de rigtige til at videreføre Mosegården.

- Vores kunder vil derfor stadig kunne nyde godt af Nutrecos innovative løsninger, ligesom de fortsat vil opleve den kundefokus, Mosegården har stået for. På denne måde, og som en del af Trouw Nutrition-forretningen, vil arven efter Mosegården forhåbentlig stadig bidrage til fremtiden for dansk landbrug, siger Niels Jørgen Sørensen.

Tidligere på året blev også Mosegårdens teknikafdeling opkøbt. Dengang var køberen JH Agro.

Mosegårdens teknikafdeling er solgt

Se også:

Mosegårdens teknikafdeling er solgt