Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Sådan tjener du penge på kulstoflagring
Landbruget er med til at lagre CO2 via sin dyrkning og ved Conservation Agriculture kendt som CA. Commoditrader, er en virksomhed, der er begyndt at arbejde inden for feltet ved at tilbyde CO2-certifikater, som virksomheder kan købe.
Ida Boesen, der er direktør i virksomheden fortalte til plantekongressen "planter i fokus" om den måde at handle med certifikater på.
En ting er EU's kvotesystem, og det er styret gennem EU-systemet for hvor meget man må udlede, og hvordan man sælger de kvoter til andre, men der er også kommet et frit marked, hvor Commoditrader arbejder.
- For første gang ser vi et frit marked med penge udefra komme ind og arbejde i landbrugssektoren. Derfor er der også mange, der spekulerer i, hvad det kommer til at betyde for landbruget, siger Ida Boesen.
Det frivillige marked består i, at landbruget begynder at omlægge produktionen, at klimagasudledningen og lagring bliver kvantificeret og verificeret, og at virksomheder køber certifikaterne.
Ude på bedrifterne taster man ind i et system, hvordan man historisk set har dyrket, og hvordan man dyrker nu, og hvordan man vil dyrke i fremtiden.
Ud fra de data, kan man se, hvordan bindingen er nu, og hvilken binding, der er forventet fremover.
- For at være med, skal man have en interesse for at lave om på sit jordbrug, så man kommer til at lagre CO2'en. Det er en af hovedidéerne bag systemet, siger direktøren.
Idéen om, at man udleder mere, når man pløjer, diskvalificerer ifølge direktøren i Commoditrader, at man laver den form for jordbehandling. Det er det man er enig om på verdensplan, og derfor er Commoditrader også underlagt den tankegang.
- Hvis der kommer en CO2-afgift, er der fare for, at systemet bliver udhulet, fordi man ikke kan regne med sine certifikatværdi to gange, altså reduktionen i klimaudledning.