Nyt studie: Landmand kend dit kulstof

Landbruget står for en stor del af udledningen af klimagasser, og selv små ændringer i jordens kulstofpulje kan give en reduktion eller forøgelse af udledningen.

Jord kan lagre kulstof, og derfor er der også et stigende fokus på jordens indhold at organisk kulstof, og hvordan man enten øger eller vedligeholder mængden. Jorden kan nemlig også miste kulstof i form af klimagasser fra mikrobiel nedbrydning, og så bidrager jorden pludselig til klimaforandringer fremfor at afbøde.

Men for at kunne opretholde kulstofmængden eller måske endda øge den, er det nødvendigt for landbrugeren at kende det aktuelle indhold af kulstof i sin jord.

- Jorden lagrer simpelthen kulstof og kan derigennem være med til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Jorden kan også miste kulstof igennem den mikrobielle nedbrydning, og derved bidrager jorden til klimaforandringerne frem for at afbøde dem, siger ph.d.-studerende Laura Sofie Harbo fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Se også:

Debat: Dansk CO2-afgift er tudetosset

Hun forklarer, at det derfor er vigtigt at kunne estimere ændringer i mængden af kulstof i jorden, fordi en eventuel stigning i kulstofindholdet i jorden kan være med til at kompensere for andre udledninger.

- CO2 kreditter og klimaregnskab er nye begreber, der er dukket op i takt med, at klimaforandringer bliver mere virkelige. CO2 kreditter er et begreb, der dækker over muligheden for at kunne købe kulstoflagring hos for eksempel en landmand, altså hvor man kan købe sig til kompensation for egne udledninger, forklarer Laura Sofie Harboe.

Sten i jorden gør en forskel

Både klimaregnskaber og ordninger som CO2 kreditter kræver troværdige og præcise estimater for mængden af organisk kulstof i jorden, og for de ændringer der sker i jordens kulstofpulje.

- I 1985 blev Kvadratnettet oprettet. Det er et landsdækkende netværk med i alt 830 målepunkter, der dækker cirka 600 ha landbrugsjord. I 1986 og tre gange siden (1997, 2009 og 2019) har man indsamlet jordprøver til analyse af jordens kulstofkoncentration med henblik på at beregne mængden af kulstof per hektar og overvåge hvilke ændringer, der sker over tid i jordens kulstofindhold, fortæller Laura Sofie Harbo.

Se også:

- Klimaafgift vil ødelægge dansk landbrug

I et nyt studie har hun været med til at præcisere og forbedre disse målinger. Der er nemlig en række faktorer, som kan komplicere beregningerne af jordens kulstofindhold.

- Først og fremmest er det vigtigt, at man har en præcis og repræsentativ måling af kulstofprocenten i jorden. Det er vigtigt, fordi kulstof kan være meget ujævnt fordelt i jorden, og derfor kan selv en lille forskydning i målingen give usikkerheder i estimaterne, forklarer hun.

Dernæst viser det nye studie, at man skal kende jordens volumenvægt og jordens indhold af sten for præcist at kunne beregne kulstofindholdet i tons per hektar. Det er informationer, der ikke tidligere har været brugt i beregningen af kulstofestimater for dansk landbrugsjord, og de gør en stor forskel.

- Når vi bruger de her nye informationer om jordens volumenvægt og stenindhold, så bliver estimaterne for mængden af organisk kulstof mere præcise, forklarer Laura Sofie Harbo.

I gennemsnit fandt forskerne, at kulstofindholdet målt med den nye metode var 5 procent lavere end med den forrige metode, som netop ikke tog højde for stenene i jorden.