Automatisk oplæsning:

Biogas giver mange muligheder - og udfordringer

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Man skal overveje og vurdere sine muligheder og udfordringer godt i forhold til et biogasanlæg, inden man indgår en aftale. Sådan lyder rådet fra planteavlskonsulent Rasmus Dahlgaard Jensen, Agri Nord.

En af de muligheder, landbruget har for at reducere klimaaftrykket, er biogas, som kan erstatte kul og andre fossile brændsler i den danske husholdning og industri.

Samtidig kan man få en række fordele ved at levere sin husdyrgødning til anlægget, men planteavlskonsulent Rasmus Dahlgaard Jensen, Agri Nord, råder til, at man nøje sætter sig ind i betingelserne, inden man underskriver en kontrakt.

- Det er svært entydigt at sige, at det er en god idé at levere sin husdyrgødning til et biogas-anlæg, siger han.

Det skyldes, at biogasanlæg er meget forskellige. De adskiller sig fra hinanden på mange parametre. Det kan være forskellige indhold af næringsstoffer i den afgassede gylle, forskellige leveringsbetingelser i forhold til returmængder og forskelle på, om der primært leveres rå gylle eller dybstrøelse til anlægget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Man bør nøje undersøge, hvilke betingelser og vilkår, der er ved at indgå samarbejde med et af de mange biogasanlæg, der er skudt op ude omkring på landet, siger konsulenten.

Fosfor eller kali

Næringsstofindholdet er en vigtigt ting at forholde sig til, og det kan være svært at finde konkrete tal, især hvis anlægget er helt nyt.

- I sådan et tilfælde med et nyt anlæg, vil det være en god idé at sætte sig ind i, hvem der kommer til at levere til anlægget. Hvis for eksempel hovedparten er svine- eller fjerkrægødning, vil der være høj andel af fosfor. Det kan gå ud over fosforregnskabet, siger Rasmus Dahlgaard Jensen.

Er der derimod meget kvæggylle, så er der en øget mængde kali-indhold i gyllen.

Sammensætningen af leverandørgruppen får også betydning for tørstoffet i gyllen. Er der for eksempel mange mælke- eller kalveproducenter i leverandørgruppen, vil der også være meget dybstrøelse i anlægget.

Og det er blevet meget moderne at bruge dybstrøelse i biogasanlæg, fordi det har et højt gas-potentiale.

- Men dybstrøelsen bevirker, at tørstoffet stiger væsentlig, og det gør uundgåeligt gyllen tykkere, hvilket gør, at der kan ligge mere tørstof ovenpå jorden, så det tager længere tid at omsætte. Det bør derfor køres ud tidligt, siger Rasmus Dahlgaard Jensen.

PH-værdi

Man skal ifølge rådgiveren også tage højde for, at biogas har en højere pH-værdi end almindelig gylle.

- Derfor skal afgasset gylle, gerne køres ud tidligt, da kvælstoffet fordamper nemmere ved højere temperaturer, siger planteavlskonsulenten. Hvis man forsurer sin gylle, betyder det også, at man skal bruge ekstra syre.

Når man har forholdt sig til næringsstofindholdet i biogasanlæggets afgassede gylle, er det næste spørgsmål, som melder sig, hvad leverings- og returbetingelserne er.

rich-media-1
Får man tilbuddet om at levere til et biogasanlæg, skal man overveje mange forhold, råder planteavlskonsulent i Agri Nord, Rasmus Dahlgaard Jensen.

Dette spørgsmål afgøres ofte af husdyrtrykket i oplandet til biogasanlægget.

- Er husdyrtrykket højt i oplandet, har leverandører til anlægget ofte et ønske om ikke at få tilsvarende mængde af afgasset gylle tilbage, og modsat i oplande med lavt husdyrtryk, vil leverandørerne gerne modtage mere, siger Rasmus Dahlgaard Jensen.

Han råder til, at man, inden man forhandler med biogasanlægget, sætter sig ind i, hvordan situationen er i det område, man bor i.

- Du skal kende gyllemarkedet, så du kan indgå den bedste aftale. Har du for eksempel svært ved at komme af med al din gylle, kan en del af aftalen måske være, at biogasanlægget kan videreformidle det gylle, du ikke selv kan bruge, siger han.

Leverandører skal også være opmærksom på, at udnyttelsesgraden i den gylle, de får tilbage, kan være anderledes, end den de har leveret.

- Nogle vil få fordele af det, mens andre vil opleve ulemper. Hvis man for eksempel leverer dybstrøelse, kan man opleve, at man får en højere udnyttelsesgrad, siger han.

Mindre fosfor

Flere af de nye anlæg er udstyrede med en skruepresse eller lignende, som fjerner tørstof fra den afgassede gylle. Dette giver anlægget mulighed for at fjerne især fosfor fra den afgassede gylle.

- Det kan give den nødvendige luft i fosforregnskabet på nogle bedrifter, der leverer til et bio-gasanlæg, siger Rasmus Dahlgaard Jensen.

Fosfor er nemlig på mange kvægbrug og svinebrug den begrænsede faktor i harmonien, og det vil være en fordel at kunne modtage en afgasset gylle med et lavere N/P-forhold (kvælstof/fosfor-indhold) end leveret.

N/P-forholdet er sammen med fosforloftet i gyllen de afgørende faktorer for, hvor meget gylle man må udbringe.

- Det kan betyde, at biogasleverandøren kan få lov til at køre over 20 procent mere gylle ud, siger Rasmus Dahlgaard Jensen.

Undgå markstakke

Både kvægbrugere og svineproducenter kan få nogle fordele i forhold til deres dyrehold.

- Kvægbrugere kan for eksempel undgå markstakke, som i værste fald kan give træk i hektar-støtten, og smågriseproducenter løser zinkproblematikken ved at levere gyllen til biogasanlægget, og på den måde undgår man skrappe restriktioner eller bøvlede opblandinger af smågrise-gylle i sogylle, fortæller han.

De fleste biogasanlæg leverer også gerne i tanke væk fra ejendommen og til eventuelle gylle-aftaler, hvilket giver en direkte transportbesparelse.

For potentielle leverandører af dybstrøelse kan det være en udfordring at opbevare en retur-vare, som nu er flydende.

- Her ser jeg ofte, at et eventuelt partnerskab mellem et anlæg og en leverandør strander, fortæller Rasmus Dahlgaard Jensen.

Samme problematik kan mindre planteavlsbedrifter have, fordi de ikke har en gylletank, hvor de kan opbevare den flydende gylle i perioden oktober til februar.

Løsningen for dem kan være biofiber, som er det produkt, skruepresseren producerer.

- Biofiberen egner sig godt til en jord, som trænger til organisk materiale og ikke for meget husdyrgødning, fortæller han.
Det spredes med møgspreder, gerne en pladespreder, som kan sprede det meget ens. Biofiber indeholder meget kvælstof og fosfor, men har ofte en lav lovpligtig udnyttelsesprocent, cirka 30-35 procent.