Lyt til artiklen:

Jyske Markets: Proteinmarkedet i nye stigninger på kinesisk appetit

00:00
Hastighed: ???x
03:39

Hvedemarkedet fortsætter med at blive understøttet af stigende priser ud af Sortehavet, der ultimo sidste uge handlede omkring 235 $/ton FOB.

Det skubber den europæiske hvede højere, der begynder at blive konkurrencedygtig på de internationale markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Chicago-hveden fulgte trop, selvom amerikansk hvede stadig er for dyrt relativt til konkurrerende oprindelser.

Sydøsteuropa og Sortehavsområdet har fortsat ikke udsigt til nedbør. Nogle områder i det sydlige Rusland har blot realiseret nedbør på 5-20 procent af de normale mængder.

Det vil blive meget kritisk, hvis ikke tiltrængt nedbør viser sig i løbet af de kommende 2-3 uger.

Forhold der er med til at sende risikopræmier ind i hveden, på risikoen for lavere vinterhvedearealer.

De argentinske hvedekonditioner landede i sidste uge på 14 procent i kategorien god/meget god. Men langt om længe har Argentina udsigt til længe ventet nedbør, og det vil stabilisere udbytterne, hvis prognoserne holder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meget lader i øjeblikket til at være op til vejrguderne, dermed også sagt, at finder nedbør vejr til prognoserne, bør det få priserne til at stabilisere sig.

I proteinmarkedet er det en ny dag med samme historie. Kinas daglige indkøb af amerikanske sojabønner og majs, sætter spørgsmålstegn ved, hvor den amerikanske forsyningsbalance ender for denne sæson.

Kina købte 132.000 tons sojabønner, og selvom det var mindre end de foregående dage, så er det svært at vide, hvor længe Kina fortsætter deres appetit, som kan stoppe fra den ene dag til den anden.

USDA annoncerede også salg af 110.231 tons sojaskrå til en ukendt destination og var medvirkende til at sende sojaskråen 7$ i vejret. På forsyningssiden står den amerikanske høst over for at blive skudt i gang, med tilhørende usikkerhed omkring hvor udbytterne lander. Fondene var frem til tirsdag i sidste uge købere af 18.000 kontrakter sojabønner, hvilket bringer deres samlede antal købte kontrakter op på 192.000.

Den største købte position siden april 2018. De kommercielles solgte kontrakter blev øget med 22.000 kontrakter til 223.000, det meste siden 2012.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En stor del af de kommercielle sælgere er brasilianske farmere, der sikrer ny høst. Vedvarende efterspørgsel fra Kina er sandsynligvis nøglen til fortsatte prisstigninger, forud for et kommende amerikansk høstpres, der ellers vil begynde at vægte negativt i markedet. I det vegetabilske oliemarked, var det en fortsættelse af de foregående dage og uger.

Palmeolien steg, sojaolien blev understøttet af det øvrige sojakompleks, og rapsfrøene finder støtte fra en stram forsyningsbalance.

Palmeolien har historisk haft en tendens til at toppe ultimo kalenderåret, hvor der generelt opleves god efterspørgsel fra importmarkederne, herunder verdens største importør af palmeolie, Indien, forud for deres festivalsæson, hvor forbruget topper.

Styrken i prisstigningerne er uforandret stærk for nuværende, her hvor palmeolien tester tidligere toppe fra primo året. Samme billede gør sig gældende for sojaolien, der også tester vinterens toppunkter.

Men de accelererede prisstigninger vi har set blandt oliefrøene og i det vegetabilske oliemarked, kan ikke fortsætter i det uendelige. Der udvises ikke umiddelbart svaghedstegn blandt oliefrøene, men samme billede så vi tidligt i kalenderåret, hvorefter Covid-19 fik priserne til at kollapse uden varsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor anbefaler vi forsigtighed på nuværende prisniveauer, og ser det som et fornuftigt niveau til delvist at få afregnet nogle rapsfrø.