I kampen om at få høsten i hus, er det skiftende fra år til år, om vejret er en med- eller modspiller.
- Luftfugtigheden i begyndelsen af høsten er helt anderledes end i slutningen af høsten, og det kan være smart, at begynde meget tidligt, og sætte gang i tørreriet allerede i begyndelsen, fortæller Henning Sjørslev Lyngvig, specialkonsulent for markteknik hos Seges.
- Når man starter med at høste med eksempelvis 19 procent vand i kornet, og skal have det tørret ned til de optimale 15 procent, så kræver det faktisk i gennemsnit kun den halve tørrekraft af de fire procent som skal tørres ned.
Grunden til at kornet i gennemsnit blot skal tørres to procent ned for at nå 15 procent, er at tørre processen begyndes allerede ved høsten af kornet tidligt på sæsonen:
- Fra det øjeblik høsten påbegyndes, falder vandindholdet hurtigt. Samtidigt er der først på sæsonen en lav luftfugtighed med høj temperatur, så tørringen sker meget hurtigt i tørreanlægget, påpeger Henning Sjørslev Lyngvig.
Sen høst koster udbytte
Hvis man venter på, at kornet har den optimale vandprocent, skal man overveje, om man måske sætter penge til ved at høste en stor del af kornet for sent.
- Hvis man venter på, at kornet bliver helt tørt, kan det medføre at kornet høstes for sent, hvis der i mellemtiden kommer nedbør. Og sen høst koster udbytte. Dette tab varierer mellem høstårene, men et udbyttetab på 0,8-1,5 procent pr. uge efter kornet er fuldmodent er retvisende, fortæller Henning Sjørslev Lyngvig.
- Ved en kornpris på 100 kroner pr. hkg og et udbytteniveau på 90 hkg pr. hektar er det økonomiske tab ved sen høst cirka 100 kroner pr hektar pr. uge i foderhvede. Hvis høsten skubbes til september, kan tabet være væsentligt større, blandt andet på grund af risiko for dryssespild, lejesæd med videre, og her er tab på mere end 25 procent ikke utænkeligt.
Henning Sjørslev Lyngvig påpeger derfor, at risikoen for tab bør holdes op imod den tørringsomkostning, som høst af ikke tørt korn medfører.
Omkostninger til tørring
Vådt korn koster også at tørre, og derfor er det vigtigt at regne på, om omkostninger til tørring af vådt korn er større end det udbyttetab man måske har i sigte. Ifølge Henning Sjørslev Lyngvig er det ofte en bedre forretning at tørre kornet:
- Hvis vi eksempelvis går ud fra, at høsten startes ved 19 procent vand, skal der foretages en fire procent nedtørring. Men forudsat at vandindholdet løbende falder under høsten, frem til de ønskede 15 procent er det gennemsnitlige tørringsbehov kun to procent. Energiomkostningerne til en to procent nedtørring er cirka 2,38 kroner pr. hkg. Det svarer til 214 kroner pr. hektar ved et udbytteniveau på 90 hkg pr. hektar.
Energiomkostningerne til tørring svarer altså umiddelbart til udbyttetabet, når der høstes to uger efter kornet er fuldmodent, men konsulenten påpeger dog, at sen høst ikke kun handler om udbytte tab i indeværende sæson:
- Hvis sen høst samtidigt medfører sen såning, kan det resultere i et driftstab i det kommende høstår, og det tror jeg desværre ikke der er mange, som tænker på.
Han henviser til Landsforsøg, som har påvist et potentielt udbyttetab på cirka 10 procent ved sen såning af vinterhvede.
- Så galt går det ikke nødvendigvis, men det viser, at omkostningen til tørring af tidlig høstet korn, er en billig forsikring. Ved rettidig høst af korn, sikres god kvalitet samtidigt, og det skal heller ikke undervurderes.
