Ta' handling bliver budskabet, når Syddansk Kvæg mandag den 8. september slår døren op til en handlekraftig aften i Rødding som afrunding på indsatsen "Ta stilling, Ta handling".

- Sidste år opfordrede vi landmændene til at stoppe op, kigge indad og tage stilling til om den vej, de befandt sig på, var den rette. I år skal der handles, siger chefkonsulent i Syddansk Kvæg, Søren Greve Olesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mødet i Rødding vil have omdrejningspunkt omkring det at tage handling. Hvilken handling avler succes? og hvordan skal ageres, der når ens handling giver modvind - økonomisk, virksomhedsmæssigt og socialt, siger Søren Greve Olesen.

På mødet deltager blandt andre vicedirektør i Zoologisk Have, Bengt Holst, marketingsdirektør Jacob Risgaard og Lars Hajslund, "provokatør, inspirator og handlingsfanatiker".

Mødet starter kl. 18.30.